Stigende konkurrence på det danske marked for asset management

Et reelt marked for asset management i Danmark begynder at tage form. Det betyder, at ejendomsselskaber ikke blot lægger administration og drift eksternt, men også den strategiske udvikling af porteføljen. Pensionsselskab oplever stigende konkurrence.
Foto: PR
Foto: PR

Det er stadig nyt i Danmark, men det er blevet mere normalt, at ejendomsinvestorer ikke blot outsourcer klassiske administrationsopgaver, men også den strategiske udvikling af porteføljen. Det pointerer flere aktører i branchen, skriver Berlingske.

En af dem er Tonny Nielsen, adm. direktør i Fokus Asset Management. Han mener, at der i et professionaliseret ejendomsmarked er kommet en bevidsthed om, at man ikke bare holder en værdi, men at man også er med til at skabe den.

"Det er først, når ejendommen er købt, at man skal til at gøre arbejdet. Det er det, vi er begyndt at kalde asset management. Der er blevet snakket om det i mange år, men jeg tror, at det er gået op for mange investorer, at det er nødvendigt, at man arbejder på ejendommene for at optimere afkastet," siger han til avisen.

Deas, der er Danmarks største ejendomsforvalter, har for eksempel lanceret asset management som selvstændigt forretningsben. Det gjorde selskabet med etableringen af Deas Asset Management i forbindelse med overtagelsen af Nordea Ejendomme, som blev annonceret i slutningen af august. I den forbindelse sagde Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i Deas, følgende i et interview med EjendomsWatch:

"Der ér et marked for asset management nu."

Oplever stigende konkurrence

PKA er en af de investorer, der allerede køber asset management-ydelser hos Deas for en del af sin portefølje. Medmindre man selv har en meget kompetent organisation, er det en nødvendig funktion at benytte sig af i dagens ejendomsmarked, mener penssionsselskabets ejendomschef Nikolaj Stampe.

Man kan ikke bare regne med, at en ejendom driver sig selv. Man er nødt til at gøre det professionelt, siger han.

Hos AP Pension kan man også godt mærke, at der er kommet flere aktører, som tilbyder asset management-ydelser. Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme, oplever stigende konkurrence, men forklarer, at det ikke er noget, som pensionsselskabet har tænkt sig at gøre brug af, da man allerede har et af "Danmarks skarpeste ejendomsteams" i sin organisation.

På grund af stordriftsfordele køber AP Pension dog klassisk ejendomsadministration med eksempelvis huslejeopkrævninger og varmeregnskaber eksternt.

Ejendomsrådgiver opruster med asset management-chef

Benny Buchardt Andersen bliver ny chef for Deas Asset Management 

Deas-topchef efter Nordea-opkøb: Nu rykker vi på asset management

Ny type kunder med dybe lommer render kapitalforvaltere på dørene 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også