Bella Centers nye kongreshal kæmper med finansieringen

Lige nu mangler ejeren af Bella Center investorer til at finansiere byggeriet af et nyt kongrescenter på i alt 14.000 kvm, der bliver 75 mio. kr. dyrere end forventet.
Foto: PR-visualisering.
Foto: PR-visualisering.

Det nye kongrescenter ved Bella Center i København bliver dyrere end forventet, og folkene bag arbejder nu på at at rejse penge til byggeriet. Der mangler nemlig investorer til at finansiere projektet, skriver Børsen.

Kongrescenteret, der efter planen vil have plads til 7000 siddende gæster, bliver 75 mio. kr. dyrere, end hvad ejeren – BC Hospitality Group, som kapitalfonden Solstra står bag – tidligere havde forventet.

Nu vil det koste omkring 400 mio. kr. at opføre det nye byggeri på i alt 14.000 kvm kombineret kongressal og fleksible områder. Det skyldes blandt andet, at sammenkoblingen til selve Bella Center giver udfordringer. 

Det er mange penge for en hal, lyder det fra Allan L. Agerholm, adm. direktør i BC Hospitality Group. Derfor er man på jagt efter investorer til at finansiere byggeriet. Lige nu mangler de nemlig, selv om det er på bordet, at en investor kan få lov at navngive hallen.

"Vi er i gang med at finde ud af, hvem der skal lægge pengene. Det er ikke svært at finde investorer lige nu, for der er appetit på ejendomsinvesteringer, og der snakker vi med flere interessenter lige nu. Jeg vil ikke afvise, at man kan få lov til navngivning. Det er også nogle af de dialoger, vi har, vil jeg gerne afsløre, men jeg kan ikke sige med hvem lige nu," siger Allan L. Agerholm til avisen.

Den nye kongreshal forudsætter en ny lokalplan, som har været sendt i høring og nu bliver behandlet. Allan L. Agerholm håber, at lokalplan og byggetilladelse er på plads senest ved udgangen af første kvartal 2019.

Det var i april, at planerne om at opføre det nye kongrescenter kom frem.

"Efterspørgslen efter internationale kongresser er steget i de senere år, og vi er p.t. i en situation, hvor København har brug for at holde kadencen og konsolidere positionen som attraktiv international kongresby yderligere," udtalte Allan L. Agerholm ved den lejlighed i en pressemeddelelse.

Planen er, at kongrescenteret skal stå færdigt i starten af 2021.

Bella Center vil bygge til med Nordeuropas største kongressal

Medie: Kapitalfond gør klar til at sælge Bella Center

Investor vil erstatte koncertstedet Forum med boliger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også