Fondsbørsen bejler til ejendomsbranchen

Alternative investeringsfonde med fokus på ejendomme og med mulighed for som investor at sælge sine aktier tilbage til udstederen kan være en model til at få flere børsnoterede ejendomsselskaber, lyder det fra Nasdaq Copenhagen.

Helt i kontrast til Sverige har Danmark forsvindende få børsnoterede ejendomsselskaber, men nu forsøger fondsbørsen Nasdaq Copenhagen at skabe rammerne for, at flere i branchen kan gøre entre i kurslisterne, skriver Berlingske.

Det handler om de såkaldte alternative investeringsfonde (AIF'er), som kan bruges til at samle finansiering til én stor ejendomsinvestering, og som foreløbig er blevet brugt af Bankinvest med BI Erhvervsejendomme, der spejler en ejendomsportefølje hos pensionsselskabet PFA.

"Vores udgangspunkt er, at AIF-markedet kan være en løsning, når aktien ikke egner sig til at være noteret på hovedlisten, og når en en notering som investeringsforening heller ikke kan bruges," siger Peter Legind-Hansen, der har titel af director hos Nasdaq Copenhagen, til Berlingske.

Han peger på, at AIF'er ikke er specielt målrettet ejendomsselskaber, men andre konstruktioner end børsnoterede værdipapirer. Det er netop heri, at det alternative ved en AIF ligger, lyder det.

Ejendomsselskaber rummer i deres natur illikvide aktiver, og modellen med en notering som en AIF i stedet åbner da også for et mindre omfattende børsprospekt end ellers. Til gengæld forpligter man sig som udsteder til at tilbagekøbe aktier hos investorer, der måtte ønske at få frigjort likvide midler.

Andrea Panzieri, investeringsdirektør i Bankinvest, siger til Berlingske, at erfaringerne med noteringen af BI Erhvervsejendomme har været god, og at market maker-funktionen, der sikrer, at det altid er muligt at købe og sælge en aktie, har været i brug til at nå en omsætning på omkring 30 mio. kr.

Investeringsforening skyder halv mia. kr. i ejendomme

 

Private investorer må se langt efter børsnoterede ejendomsselskaber i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også