Jeudan-direktør forudser udfladning på ejendomsmarkedet

Direktøren for Jeudan holder fast i, at vi kommer til at se en afmatning i den udvikling, der har været på ejendomsmarkedet hidtil, men ifølge Dades' direktør ser konjunkturerne og den positive udvikling ikke ud til at vende.
Per Hallgren, adm. direktør i Jeudan, forudser en afmatning på ejendomsmarkedet, især inden for boligudlejning. | Foto: PR/Lisbeth Holten.
Per Hallgren, adm. direktør i Jeudan, forudser en afmatning på ejendomsmarkedet, især inden for boligudlejning. | Foto: PR/Lisbeth Holten.

Hos to af de største virksomheder i den danske ejendomsbranche, Jeudan og Dades, er de ikke helt enige om, hvordan ejendomsmarkedets fremtid kommer til at arte sig.

Per W. Hallgren, adm. direktør i Danmarks største børsnoterede ejendomsselskab, Jeudan, ser fortsat tegn på, at der sker en udfladning, mens Dades' topchef forudser, at den positive udvikling, man har set hidtil, vil fortsætte længere endnu. Det skriver Børsen.

"Vi kan se nogle strukturer og nogle indikationer på blandt andet boligmarkedet, hvor det flader ud nu. At vi ikke vil se den gode udvikling, der har været de sidste fire år, fortsætte. Antallet af ejerlejligheder, der er til salg i København er ved at være historisk højt. Liggetiderne stiger. Ser man på udlejning af boliger, så kan man se, at tomgangsperioden stiger, lejeniveauet flader ud," siger Per W. Hallgren til avisen.

Han tilføjer, at markedet er ved at være på et punkt, hvor udbuddet overstiger kundernes behov.

Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades, ser mere positivt på branchens fremtid. Han siger til Børsen, at konjunkturerne og den positive udvikling ikke umiddelbart ser ud til at vende, og på trods af en mere afdæmpet udvikling på nogen områder er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er en ændring forude.

Begge selskaber påpeger dog, at man skal være forsigtig med at tro, at konjunkturene vil fortsætte med at stige uden ende, selvom ingen af de to direktører vil give deres bud på, hvornår stigningerne stopper, fremgår det.

De er dog enige om, at det bliver nødvendigt at være i stand til at reagere hurtigt.

Jeudan-topchef ser muligheder i statens udflytninger 

Jeudan-direktør: Branchen mangler folk — flere må hjælpe til med løsninger

Jeudan-topchef: Prisstigningerne flader ud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også