Erhvervsgrunde på 52.000 kvm sættes til salg i Hovedstadsområdet

Et nyt erhvervs- og boligområde syd for København skydes i gang. I første omgang sættes grunde til salg, der særligt skal rumme kontorer og hoteller.
Første etape af et nyt erhvervs- og boligområde er skudt i gang. | Foto: Illustration: Reiulf Ramstad Architects.
Første etape af et nyt erhvervs- og boligområde er skudt i gang. | Foto: Illustration: Reiulf Ramstad Architects.

Køge Kommune skyder første etape i gang af et nyt erhvervs- og boligområde i det nye kvarter Køge Nord. Erhvervsgrunde, der har en samlet byggeret på 52.000 kvm, er netop sat til salg, og planen er, at det nye byggeri særligt skal bestå af kontorer og hoteller, skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.

Grundene udstykkes som byggefelter, hvor der på hvert felt kan bygges mellem 10.000 og 20.000 kvm.

"Det, der i dag er en mark, udvikler sig over de næste 10 år til en pulserende og væsentlig del af kommunens liv. Når Køge Nord Station åbner til næste år, bliver Køge Nord et trafikalt knudepunkt på Sjælland, og det gør grundene omkring endog meget attraktive for virksomheder," siger Marie Stærke, borgmester i Køge, i meddelelsen.

Det nye område forventes at skabe op til 7000 arbejdspladser, og placeringen ved den kommende Køge Nord Station, der åbner i 2019, giver mulighed for at komme til København på 20 minutter. Kommunen etablerer et gratis parkeringsområde ved stationen med plads til 650 biler, fremgår det.

Højden på bygningerne forventes at blive op til seks etager med mulighed for variation på op til otte etager. Desuden stiller placeringen ved Køge Nord Station og motorvejen særlige krav til byggeriets støjafskærmning, fremgår det.

Udviklingen af Køge Nord er planlagt i tre faser over de næste 10 år. Første fase, som er sat i gang nu, er erhvervsdelen. Anden fase er et boligområde med melllem 800 og 1100 boliger, der skyder op bag erhvervsbyggeriet. I sidste fase udvides Skandinavisk Transport Center med 700.000 kvm.

Køge-projekt koster ny nedjustering hos TK Development

Sampension forventer højere boligpriser uden for København 

Malta-investor køber grund – vil bygge eksklusive boliger ved Køge

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også