Sampension forventer højere boligpriser uden for København

En analyse fra Sampensions investeringsafdeling peger på seks kommuner uden for København, som kommer til at stå for de største prisstigninger over de kommende år. Det er også i dem, hvor Sampension vil lægge sit fokus.
Foto: Sampension/PR
Foto: Sampension/PR

Mens priserne på fast ejendom er steget meget i Københavns Kommune over de seneste år, så peger en ny analyse fra Sampensions investeringsafdeling på, at det er i seks øvrige kommuner i Storkøbenhavn, hvor man kommer til at se de største stigninger fremover, skriver Berlingske.

Kommunerne tæller Køge, Roskilde, Høje-Taastrup, Gladsaxe, Hvidovre og Greve, og det bliver her, hvor Sampensions helst vil investere i fast ejendom fremover, siger Søren Vendelbo Jacobsen, der er chef for investeringsafdelingen for fast ejendom i Sampension.

”Analysen viser set fra vores synspunkt, hvor skal vi fokusere vores kræfter, når vi som pensionskasse skal investere. Men det er jo ikke, fordi vi ikke kan lide København. Befolkningstilvæksten er interessant, men vi mener, at man her har taget forskud på glæderne prismæssigt. I andre kommuner, hvor der er udsigt til lige så stor befolkningstilvækst, har der endnu ikke været så store prisstigninger,” siger Søren Vendelbo Jacobsen, hvis afdeling investerer omkring syv milliarder kr. på det danske ejendomsmarked.

Hos Nykredit er chefanalytiker Mira Lie Nielsen enig i Sampensions analyse. Hun fortæller, at boligmarkedets cyklus nu er nået til, at prisstigningerne rykker ud fra de større byer til omegnskommunerne, efter man har set så kraftige prishop i København og Frederiksberg Kommune.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også