Fem bejlere til historisk strandhotel

I løbet af de næste to uger skal statens ejendomsselskab, Freja, have samtaler med fem potentielle købere til Strandhotellet i Vejers. Det er sat til salg for 12 mio. kr.
Søndervig Strand ud til Vesterhavet ca. 67 km nord for Vejers Strand.
Søndervig Strand ud til Vesterhavet ca. 67 km nord for Vejers Strand.

De kommende to uger skal Freja Ejendomme, statens ejendomsselskab, have samtaler med fem potentielle købere, der alle sammen bejler til Strandhotellet i Vejers.

Det skriver Jydskevestkysten.

Det historiske hotel i Sydvestjylland, der er sat til salg for 12 mio. kr., skal have ny ejer, fordi staten har besluttet sig for at sælge det. Og det er altså Freja Ejendomme, der skal stå for salget af det vestjyske strandhotel, som ligger på en top i yderste klitrække ved Vejers Strand med 200 meter ned til Vesterhavet.

Direktør i Freja Ejendomme, Carsten Rasmussen, melder om stor interesse.

"Vi har bedt dem spidse penne. Og vi går nu ind i en interviewrunde med de interesserede købere," siger han til mediet.

Statens beslutning om at sælge hotellet skete til stor ærgrelse for Niels Jørgen Frandsen og hans familie, som har drevet det vestjyske hotel gennem 60 år.

Den 31. marts i år måtte familien dog overdrage nøglerne til staten, efter daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) nægtede at give ægteparret Sigrid og Niels Jørgen Frandsen mulighed for at købe hotellet, ligesom ministeren også sagde nej til at forlænge lejemålet.

Grunden skulle sælges, og nu er man nået til en interviewrunde med fem bejlere. Den vil foregå over de næste to uger. De potentielle købere, hvoriblandt der også er lokale, har både projekter med en genskabelse af strandhotellet og en nedrivning og opførelse af et helt nyt hotel.

Carsten Rasmussen forventer, at en endelig salgsaftale er på plads ved årsskiftet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også