Victoria Properties: Ejendomme i Haderslev gav lille underskud

Det børsnoterede ejendomsselskab forventer fortsat, at selskabets første ejendomskøb siden genfødsel vil give overskud på sigt.
AF RITZAU FINANS & SACHA SENNOV

Det børsnoterede ejendomsselskab Victoria Properties kom ud af første halvår med et underskud på 0,5 mio. kr., men holder fast i forventningen om, at helåret vil give overskud.

Det fremgår af selskabets regnskab for første halvår af 2018.

Selskabet, der havde en omsætning på 0 kr. og et resultat før skat på 0 kr. i første kvartal, havde lidt mere gang i butikken i andet kvartal, hvor det fik driftsaktivitet igen med overtagelsen af fire ejendomme i Haderslev. Siden er endnu en investeringsejendom i Haderslev blevet tilføjet porteføljen efter den 30. juni.

Ejendommene omfatter i alt 16 lejemål, hvoraf 13 var udlejet per 1. august. Andelen af kvadratmeter, der er udlejet, løb per 1. august op i 87 pct. svarende til 1331 ud af i alt 1529 kvadratmeter, oplyser Victoria Properties.

Selskabet købte Haderslev-ejendommene tilbage i begyndelsen af sommeren i år. Det var Victoria Properties første investering i danske ejendomme efter, selskabet via en aktieemission i oktober 2017 fik rejst små 14 mio. kr. Før da havde selskabet i en periode ikke haft nogle aktiviteter, efter den sidste ejendom blev afhændet i august 2016.

Prisen på driftsudlejningsejendommene lød på ca. 12,3 mio. kr. Sælgeren var et unavngivet selskab under konkurs samt et selskab i likvidation bestyret af Accura Advokatpartnerselskab.

Victoria Properties forventer fortsat, at de nye ejendomme skaffer en årlig nettolejeindtægt på 1.050.000 kr. En del af lejen er allerede sikret, eftersom det største enkeltstående erhvervslejemål, Storegade 16, er lejet ud til Flying Tiger-ejeren Zebra, der har et uopsigeligt lån frem til 1. juli 2023.

Resultatet i første halvår blev et underskud efter skat på 0,5 mio. kr. Også målt på resultatet før skat og driftsresultatet viser regnskabet et underskud på 0,5 mio. kr.

For 2018 fastholder Victoria Properties forventningerne til 2018 om et positivt resultat.

Genfødte Victoria Properties køber første danske ejendomme

Victoria Properties atter klar som ejendomsinvestor 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også