Salg af ejendomme for 272,5 mio. kr. sættes i bero

En lokal ejendomsmatador satte sidste år samtlige af sine udlejningsejendomme i Skive til salg, men ingen køber har meldt sig på banen.
Brogården i Skive. | Foto: Google
Brogården i Skive. | Foto: Google

Ejendomsmatadoren Hans Jakobsen satte i januar sidste år samtlige af sine udlejningsejendomme i Skive til salg. Prisen for ejendommene lød på 272,5 mio. kr.

Men ingen køber har meldt sig klar med læderet i hånden, og derfor har Hans Jakobsen sat salget i bero, skriver Skive Folkeblad.

"Vi har ikke behov for at sælge nu, og min virksomhed kører stadig godt nok," siger Hans Jakobsen til Skive Folkeblad.

Skulle der dog alligevel dukke en køber op med den rette mængde sedler i hånden, "så er jeg da til at snakke med," tilføjer han.

Blandt ejendommene, der er sat til salg, er den ca. 111 år gamle Brogården, som ifølge mediet ses som et ikon for Skive blandt mange af dens indbyggere. Hans Jakobsen har i de senere år stået i spidsen for en omfattende renovering af Brogården.

Hans Jakobsen ejer ejendommene igennem sit selskab Hans A/S. Selskabets årsregnskab for 2016/2017 viser, at ejendommene er værdisat til 270,63 mio. kr. Porteføljen består af en kombination af beboelses- og erhvervsejejdnomme på samlet 21.063 kvm, hvoraf beboelsesejendomme udgør 95 pct., står der i regnskabet.

Samtlige af ejendommene ligger i en radius af 700 meter af Skive centrum. Den årlige leje pr. kvm var i regnskabsperioden på 805 kr., mens udlejningsgraden lå på 98 pct. og det gennemsnitlige afkast på 5,75 pct. pr. 30. juni 2017, står der videre.

Lokal ejendomsmatador vil sælge fra for et trecifret millionbeløb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også