PFA køber BRF Kredits hovedsæde for 640 mio. kr.

Pensionsselskabet køber kontorejendom på 20.000 kvm i Lyngby af Jyske Bank. Det er et led i PFA's investeringsstrategi for 2018, udtaler ejendomsdirektør.
Hovedsædet for BRF Kredit, der nu overtages af PFA. | Foto: PR
Hovedsædet for BRF Kredit, der nu overtages af PFA. | Foto: PR

PFA har den store tegnedreng fremme.

Pensionsselskabet køber en kontorejendom i Lyngby i Nordsjælland for 640 mio. kr. af Jyske Bank, skriver PFA i en pressemeddelelse.

I ejendommen har bankens datterselskab BRF Kredit igennem en årrække har haft hovedsæde.

Købet er en del af PFA’s investeringsstrategi for 2018, hvor der kommer større fokus på erhvervsejendomme på topbeliggenheder, oplyser selskabet.

Domicilejendommen er på 20.000 kvm og ligger i den centrale del af Lyngby, hvor PFA i forvejen har fem andre investeringer.

"Som en del af vores investeringsstrategi for 2018 øger vi vores investeringer i erhvervsejendomme med unikke beliggenheder og med en risikoprofil, der kombinerer stabilitet med gode muligheder for høj værdiskabelse. Der er gode udviklingsmuligheder i ejendommen, som både lejer og vi som ejere vil få glæde af, så jeg synes oprigtigt, at det en god handel for alle parter," siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA.

Investeringen sker som en direkte investering, hvilket er en del af investeringsstrategien.

Ejendommen ligger på Klampenborgvej 205 og har i mere end 30 år været hjemsted for BRF Kredit, der snart skifter navn til Jyske Realkredit. Herudover huser ejendommen blandt andet Jyske Banks Lyngby-afdeling.

Både Jyske Bank og BRF Kredit bliver boende i ejendommen i forbindelse med transaktionen, da de har tegnet lejekontrakt med PFA. Hvor lang, fremgår ikke.

Jyske Bank sælger ejendommen som den sidste i en portefølje af velbeliggende ejendomme i Københavnsområdet. Porteføljen er gennem de sidste par år løbende blevet afhændet, som led i en strategi om at skære ind til kerneforretningen i bankvirksomheden og mindske kapitalbindingen, lyder det.

Som omtalt på EjendomsWatch i sidste uge, har Jyske Bank indgået aftale om at sælge seks centralt beliggende ejendomme i København.

Storbank sælger seks cityejendomme i København 

PFA sælger danske erhvervsejendomme for 2 mia. kr.

PFA-direktør: Ejendomme er noget, vi kan se virker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også