Kovending fra minister: Vil alligevel undersøge Kattegatbro til tog

Transportminister krævede først beregninger på ren bilbro. Nu laver han en kovending og tager jernbanen med. Takster på Storebælt kan være afgørende for bilbro.
Foto: Ritzau Scanpix/Ivan Riordan Boll
Foto: Ritzau Scanpix/Ivan Riordan Boll
AF POLITIKEN

Transportminister Ole Birk Olesens (LA) vil nu alligevel have en nærmere undersøgelse af en kombineret bil- og togbro over Kattegat, efter at han i foråret ellers afviste en sådan løsning med henvisning til, at det bliver for dyrt for statskassen.

I foråret nedsatte ministeren derfor en arbejdsgruppe, som udtrykkeligt kun skulle belyse mulighederne for en ren bilbro. Men ministeren har nu bedt Vejdirektoratet om at udvide regnearbejdet til også at omfatte en kombineret bro for begge transportformer.

Det skriver Politiken.

Transportministeren begrunder det med "den store interesse" for en sådan forbindelse.

"Tidligere beregninger har vist, at en kombineret vej- og baneforbindelse er urealistisk, men i lyset af den store interesse for en fast Kattegatforbindelse har jeg bedt Vejdirektoratet om at udvide den igangværende analyse med opdaterede beregninger af en kombineret vej- og baneforbindelse," skriver ministeren i en mail til Politiken.

På den baggrund skal det efterfølgende besluttes, om der skal sættes en egentlig forundersøgelse i gang, og om den i givet fald skal omfatte både vej- og jernbane, fortsætter Ole Birk Olesen sin e-mail.

Udmeldingen kommer efter Politikens artikler i denne uge, hvor det har fremgået, at en eller flere danske pensionskasser er interesserede i at finansiere byggeri af en bro med både veje og jernbaneskinner – når nu staten tilsyneladende ikke ville.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Politiken.)

Pensionskasser klar med bropenge – forskere tvivler på modellen

Pensionsinvestor vil betale Kattegat-forbindelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også