EjendomsWatch

Magasin-kæden kan ende med nye ejere

Debenhams, der ejer Magasin du Nord, overvejer et salg efter endnu en nedjustering. Det skriver Reuters.

Foto: Ritzau Scanpix/Søren Staal.

Den britiske ejer af Magasin du Nord, Debenhams, overvejer et salg af kæden. Det skriver Reuters.

Der er seks Magasin du Nord i Danmark. Den bedst kendte ligger på Kongens Nytorv i København, mens der også er Magasin-stormagasiner i Kgs. Lyngby, Fields, Rødovre, Odense og Aarhus.

"Det er det rette tidspunkt for os til at kigge på den forretning," sagde finansdirektør i Debenhams Matt Smith tirsdag.

Det sker, efter at Debenhams, der ejer stormagasiner i Europa, tirsdag måtte nedjustere for tredje gang på seks måneder efter konkurrencepres og et hårdt forretningsmiljø i kernemarkedet Storbritannien.

"Det er veldokumenteret, at det er exceptionelt hårde tider for detailmarkedet i Storbritannien, og vores salg i kvartalet afspejler dette."

"Vi ser ikke markedsforholdene ændre sig i den nære fremtid, sagde adm. direktør i Debenhams Sergio Bucher i den forbindelse.

Debenhams blev ejere af Magasin du Nord i 2009 efter flere års skiftende ejerskab af kæden.

Magasin du Nord har sin oprindelse i 1868, hvor stifterne Theodor Wessel og Emil Vett grundlagde deres første forretning. I 1879 fik de butik i det daværende Hotel du Nord og skiftede navn til Magasin du Nord.

Efter langt over 100 år under ejerskabet af stifterne og deres efterkommere, samt en børsnotering i 1950'erne blev Magasin du Nord i boomtiderne op til finanskrisen købt af et islandsk konsortium ledet af Baugur Group.

Som mange andre islandske investeringer fra den periode viste det sig dog at være udpræget lånefinansieret fra blandt andet russiske kilder. I 2009 gik Baugur i betalingsstandsning og Straumur overtog ejerskabet.

Herfra gik ejerskabet over pakistanske Solstra Holding indtil Debenhams købte Magasin du Nord samme år.

Ifølge regnskabet fra Debenham tjente Magasin du Nord 27 millioner pund, 230 millioner kroner, i 2017.

Schaumann har fået gang i udskældt milliardprojekt i Vejle

Danica Pension udvider Aalborg-center med Magasin 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Olsson sejrer 1-0 på udebane over skeptisk vagthund

Trods advarsler fra bl.a. Finanstilsynet er det lykkedes AP Pension at indkassere en gevinst på sit samarbejde om finansiering med ejendomsudvikler Jens Schaumann. Med risikosky banker, der har tilsynets ånde i nakken, er det ikke underligt, at ejendomsdirektøren i AP Pension, Peter Olsson, har mod på mere af det samme.

Familiekontor køber over 10.000 kvm boligejendomme i København

Bilimportør-familie er i gang med at opbygge en ejendomsportefølje, fortæller adm. direktør, der netop har overtaget otte boligejendomme i København. "Hvis vi bliver introduceret for interessante ejendomme, så vil vi se på det. Også på den korte bane," siger han til EjendomsWatch.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier