Ejendomsinvestor revser nybyggeri i Odense

Der er for meget ensartet og kønsløst arkitektur, lyder bredsiden fra anden generation i familiedynastiet Barfoed Group.
Foto: PR
Foto: PR

Der mangler sjæl og passion fra nogle af de bygherrer, der udformer fremtidens bykerne i Odense.

Sådan lyder det fra Frederik Barfoed, koncerndirektør i familieejede Barfoed Group, hvor ejendomsporteføljen nærmer sig 10 mia. kr.

Til Fyens Stiftstidende siger han, at nybyggeriet i Odense er præget af "meget ensartet og kønsløs arkitektur" og at der i hans optik bliver bygget alt for tæt på byens centrale Thomas B. Thriges Gade.

"Af det, jeg har set indtil videre, så ligger det tæt, i forhold til at man gerne vil have dagslys i boligerne og aktive fællesarealer, som er det, vi satser på. Det virker, som om at man nærmest ikke kan sidde ude på sin altan, uden at folk kan kigge direkte ind på dig. Jeg er ikke modstander af, at man bygger tæt, men det kan have omkostninger, hvor lejlighedernes herlighedsværdi falder lidt, når man ikke beskytter privatlivets fred," siger Frederik Barfoed til avisen.

Barfoed Group har netop offentliggjort sine nærmere planer for området Munkebjerg Park, hvor man planlægger en varieret bydel.

Barfoed har første etape af nyt bykvarter i Odense klar

Barfoed-direktør: Tomgang irriterer os 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også