Ringkjøbing Landbobank satser på ejendomslån

Den vestjyske bank vil i stigende grad give realkreditinstitutterne konkurrence i udlån til ejendomsbranchen. Derfor ligger bankens ejendomseksponering et stykke over de øvrige banker.
John Fisker, adm. direktør i Ringkjøbing Landbobank. | Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
John Fisker, adm. direktør i Ringkjøbing Landbobank. | Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ringkjøbing Landbobank er topscorer, når det kommer til eksponering i udlån til ejendomsbranchen. Mens de fleste ejendomme har deres førsteprioritetslån i et realkreditinstitut og dernæst yderligere belåning i en bank, giver Ringkjøbing Landbobank realkreditlignende lån med pant i hele ejendommen, skriver Berlingske.

Det betyder ifølge John Fisker, adm. direktør i Ringkjøbing Landbobank, at bankens udlån til ejendomme stort set er så trygge, som de kan være. Tanken er at agere modsat forretningsmodellen hos andre banker, der først træder til, når det er en så stor del af ejendommene, der skal belånes, at realkreditinstitutterne ikke må eller vil være med længere.

"Vi har valgt ikke at bruge realkreditfinansiering, men at tage udlånene på vores egne bøger i stedet. Det er naturligvis til meget lave marginaler, for sådan er det jo med lån med lav risiko. Derfor har man også set, at vores rentemarginal er faldet de seneste år," siger John Fisker til avisen.

85 pct. af ejendomslånene i Ringkjøbing Landbobank er givet, uden at der er en foranstående panthaver i ejendommen. Alligevel er banken solidt inden for Finanstilsynets røde linje for ejendomsekponering på 25 pct. I regnskabet for første kvartal 2018 er ejendomseksponeringen opgjort til 19,8 pct. mod 11,6 pct. ved udgangen af 2014. Langt de fleste banker har kun halvdelen af den ejendomsbelåning, de må have, skriver Berlingske.

Vagthund ser grund til særlig fokus på ejendomsmarkedet

"Vi ved alle sammen at paraplyerne bliver inddraget når det begynder at regne"

Erhvervsminister følger risikoråd halvdelen ad vejen – banker får nyt kapitalkrav

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også