McDonald's vil åbne 20 nye restauranter i Danmark

Inden for de næste fem år vil McDonald's åbne 100 nye restauranter i Norden. 20 af dem skal ligge i Danmark.
Foto: Ritzau Scanpix/Jan Grarup
Foto: Ritzau Scanpix/Jan Grarup
AF IDA GAUNØ SCHEEL-BECH, FØDEVAREWATCH

100 restauranter de første fem år. 200 i løbet af 10 år.

Sådan lyder McDonald's' ambitioner for Norden, oplyser den verdensomspændende fastfood-kæde i en pressemeddelelse.

"Der har været en sund markedsvækst på tværs af alle landene, og vi ser et stort potentiale for vækst i alle de fire markeder i Norden. Vi er klar til at investere det, som er nødvendigt for at kunne udnytte det potentiale," siger adm. direktør for McDonald’s Norden, Christer Åberg, i meddelelsen.

"I dag betjener vi 150 millioner gæster hvert år i Norden, og målet er, at vi skal nå 200 millioner gæster om året," lyder det.

Udvidelsen af burgerrestauranten betyder, at 5000 nye medarbejdere i Norden vil kunne sætte McDonald's-kasketten på hovedet i løbet af fem år, heraf 1000 i Danmark.

"McDonald's i Danmark går en lys fremtid i møde, og jeg er meget glad for, at Guy Hands (udviklingslicensier for McDonald’s i Norge, Sverige, Danmark og Finland, red.) deler vores vækstambitioner. Vi har allerede opgraderet 59 af vores 88 restauranter og fortsætter den indsats for at give vores nuværende 170.000 daglige gæster den bedst mulige service," udtaler den adm. direktør for McDonalds Danmark, Joachim Knudsen, i meddelelsen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

McDonald's i topform i Danmark — vil åbne mange nye restauranter

Syv restauranter i København får finsk ejer

Svensk restaurantkæde åbner i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også