Udenbysinvestor vinder budkrig i Esbjerg

Tre udenbyskøbere har ligget i budkrig i Esbjerg. En gruppe investorer fra Vejle vandt slaget og dermed ejendommen på Fynsgade 4 til en pris på 52 millioner.
Torvet Esbjerg | Foto: Google Maps
Torvet Esbjerg | Foto: Google Maps

Beboelsesejendommen på hjørnet af Fynsgade og Teglværksgade i Esbjerg blev forleden er solgt til Ejendomsselskabet Fynsgade, Esbjerg P/S. Selskabet ejes af en gruppe investorer fra Vejle via Vestjydsk Holding Koncernen. Ejendommen blev solgt af selskabet Frederiksborg Ejendomsinvest til en pris på knap 52 mio. kr.

Det skriver Jyskevestkysten.

Tidligere var ejendommen beboet af Arbejdsformidlingen, men efter en gennemrenovering huser den i dag 50 lejligheder. Renoveringen har blandt andet været med til at øge prisen på ejendommen, som i 2015 blev handlet til 39 mio. kr., skriver avisen.

Til Jyskevestkysten udtaler Jesper Norup, bestyrelsesformand i Ejendomsselskabet Fynsgade, at Esbjerg har været udgangspunkt for flere af selskabets investeringer, og tilføjer: "Vi agerer i flere provinsbyer, og vi ser Esbjerg som en interessant by i god udvikling, og her i Fynsgade har vi fundet en solid ejendom, hvor afkast og investering hænger godt sammen".

Handlen er nummer to i Esbjerg til at blive offentliggjort i denne uge. I tirsdags meddelte det familieejede investerings- og ejendomsselskab E. Bank Lauridsen, at det købte det tidligere Rambøll-domicil af pensionsselskabet PFA med det formål at omdanne det til lejligheder.

Esbjerg-millionær køber Rambølls gamle domicil

Esbjerg-familie runder 850 mio. kr. i ejendomme

"Vi vil simpelthen ikke eje en ejendom, hvis den er grim" 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også