Lokal ejendomsmillionær sælger ud

Sjællandsk investor afhænder ejendomme for helt at afvikle ejendomskoncern. Han vil i stedet koncentrere sig om andre forretninger, der går bedre.
Marievej 42-48 i Holbæk. | Foto: Google Street View
Marievej 42-48 i Holbæk. | Foto: Google Street View

Efter knap et par årtier som en af de store ejendomsbesiddere i nordvestsjællandske Holbæk er den del af aktiviteterne ved at rinde ud for Hasse Rasmussen og Nordstjernen Holding. I de foregående år er en del af ejendommene løbende solgt fra, og nu lægges der altså op til, at alle aktiviteterne under holdingselskabet skal afhændes, skriver Nordvestnyt.

"Sådan er det. Vi koncentrerer os om det, der går godt. Ejendommene er faldet i værdi efter krisen, og vi afvikler resten på en fornuftig måde," siger Hasse Rasmussen, der for knap en snes år siden tjente millioner på opbygningen af it-firmaet Belle Systems i Holbæk, til Nordvestnyt.

I det aktuelle regnskab for 2016/2017, der viser et underskud på 3,3 mio. kr., oplyses det, at der arbejdes på en afvikling. Desuden er der en negativ egenkapital på 14,2 mio. kr. ved regnskabsårets udløb 30. juni i år.

I en note til årsregnskabet hedder det, at der for Nordstjernen-koncernen som helhed knytter sig en væsentlig usikkerhed til at sikre tilstrækkelig likviditet. Budgetterne for det kommende år viser, at der ikke er tilstrækkelig likviditet til løbende drift og afdrag på gæld. Derfor arbejdes der sammen med selskabets pengeinstitut, Sparekassen Sjælland, på at finde en løsning til en kontrolleret afvikling.

Blandt datterselskaberne i Nordstjernen Holding er Slotsmarksgården, som ejer boligblokkene Marievej 42-48 i Holbæk med i alt 48 lejelejligheder.

"Ofte bliver priser og markedsværdi vurderet fra et skrivebord i København"

93 nye almene boliger i Holbæk suppleres af yderligere 54

Sjællandske investorer løber med Holbæk-boliger

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også