Rådgivere: Stigende rente vil udløse kollaps i By & Havn

Byplanlægger og politisk rådgiver advarer i debatindlæg om, at det kommunalt ejede byudviklingsselskab værdisætter sine ejendomme for højt og at selskabet vil få svært ved at klare en rentestigning. Direktør afviser. (Opdateret)
Jens Kramer Mikkelsen er adm. direktør i By & Havn. | Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Jens Kramer Mikkelsen er adm. direktør i By & Havn. | Foto: /ritzau/Finn Frandsen

(Artikel opdateret 16. november kl. 14.50 med kommentar fra By & Havn.)

Udviklingsselskabet By & Havn, der er ejet med 95 pct. af Københavns Kommune, kan udvikle sig til et dyrt økonomisk bekendtskab for kommunens skatteborgere.

Det skriver Knud Erik Hansen, byplanlægger og tidligere seniorforsker, samt Per Henriksen, tidligere politisk rådgiver, i et debatindlæg hos netmediet Altinget.

"Siden hele systemet med et byudviklingsselskab startede, er gælden vokset og vokset. Det var ikke meningen. Dårlig styring af metrobyggeri og hemmelighedskræmmeri har bidraget. Gælden er nu på cirka 20 mia. kr. By & Havns økonomi er skrøbelig. Man skal være mere end optimist for at tro, at By & Havn kan betale deres gæld tilbage. Det kan ende med en gæld, som Københavns Kommune skal overtage. Sker det, kan København blive en af landets mest forgældede kommuner," skriver de.

By & Havn har en egenkapital på minus 4 mia. kr., og ifølge de to skribenter værdisætter selskabet sine grunde for højt.

I en kommentar til debatindlægget forsikrer selskabets økonomidirektør Carsten Boll dog, at økonomien er sund i det lange løb.

"Økonomien er sund, hvis man tager de lange briller på. Den negative egenkapital er en udfordring her og nu. Det skyldes, at vi blev stiftet, da ejendomsmarkedet var på sit højeste i 2007. Ejendommene var altså vurderet i et marked, som hurtigt blev hårdt ramt," siger Carsten Boll.

By & Havn venter tilbagegang i resultatet i år

By & Havn øjner butiksgennembrud i Nordhavn 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også