Domea.dk bygger boliger i Horsens-forstad

I løbet af foråret 2018 vil boligorganisationen Domea.dk sætte spaden i jorden til 42 almene familieboliger midt i Tørring vest for Horsens. Inden byggeriet kan gå i gang skal de nuværende bygninger på stedet, Tørringhus og frivillighuset "Det Gule Hus", rives ned, skriver Horsens Folkeblad.
Når nedrivningen er tilendebragt, vil Hedensted Kommune — hvor Tørrring ligger — sælge grunden til Domea for 9,9 mio. kr. Det svarer til en kvadratmeterpris på ca. 2000 kr. Til sammenligning koster en kommunal parcelhusgrund i Tørring ca. 500 kr. pr. kvm.
"Ja, det er nogle dyre kvadratmeter, men vi har jo også købt et helt hotel og vil nu rive det ned. Det koster," siger Johan Stadil Petersen, vicekommunaldirektør i Hedensted Kommune, til Horsens Folkeblad.
Hver karré er formet som et v. De to punkthuse i midten bliver i fire etagers højde, mens de to yderste bliver tre etager.