Københavns Kommune deponerede 1,2 mio. kr. på en konto i håbet om øjeblikkeligt at kunne overtage ejendommene ved Borgergården i indre by – selvom de er op mod 450 mio. kr. værd. 

Men nu har kommunen igen fået afslag på overtagelsen hos fogedretten, efter boligforeningen i Borgergården har forsøgt at bremse opkøbet. Begrundelsen hos fogedretten lød, at sagen var for kompleks til en umiddelbar afgørelse, skriver Byggeselskabet Borgergården i en pressemeddelelse.

Københavns Kommune har reageret ved at anmode Ankestyrelsen om at sætte sagen i bero, mens Borgergården havde håbet på en hurtig afklaring fra Ankestyrelsen. 

Kommunalt ejede Københavns Ejendomme og Indkøb meddelte i april i år, at man ville overtage boligforeningen, eftersom kommunen har tilbagekøbsret på ejendommene. 

Beboerne ønskede i stedet at etablere en almen boligafdeling under Lejerbo, og nu frygter de, at boligerne i stedet sælges til højestbydende og at lejen bliver skudt i vejret. Derfor valgte beboerne at indgive en klage til Ankestyrelsen.

Sagen handler i bund og grund om kommuners beføjelser i forhold til boligudlejning og lovgivningens rækkevidde.

Der stilles i sagen spørgsmål til, hvorvidt kommunen kan omgå et forbud mod boligudlejning for almindelige mennesker ved at bruge deklarationer. Borgergårdens advokat, Henrik Græsdal fra Elmann Advokater, mener, at kommunen handler i strid med loven.

”Sagens kerne er, om Københavns Kommune på trods af et forbud mod at drive boligudlejning for almindelige mennesker, jf. lov om boligbyggeri fra 1959, kan omgå dette forbud ved at indgå en privatretlig aftale om hjemfaldspligt (deklarationer) i strid med lovgivningen.”

Boligblokkene i Borgergården ligger på Adelgade 52 og 57 i det indre København. De består af 228 lejemål fordelt på 15.000 kvm boliger og 1500 kvm erhverv. Ejendommene er opført i 1959-60 og har siden været udlejet til en lav husleje.