En sag om et milliarddyrt renoveringsprojekt, markante huslejestigninger og kommunale påbud raser i øjeblikket mellem boligorganisationen SAB og hundredvis af beboere i Bellahøjhusene. De søger nu politisk opbakning fra Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).

”Vi mener, at det vi oplever, fortjener et grundigt politisk eftersyn,” skriver John Steen Johansen, afdelingsformand for SAB Bellahøj, i en mail til borgmesteren.

Efter en urafstemning med klart flertal i den lokale boligafdeling for at gentænke og gøre den såkaldte helhedsplan for renoveringen billigere og mere beboervenlig, har bestyrelsen i SAB, hvorunder lokalafdelingen hører, indkaldt til et ekstraordinært møde hos organisationens øverste myndighed, repræsentantskabet, der kan omgøre beboernes urafstemning. 

”Ingen vej uden om”

”SAB har kortsluttet beboerdemokratiet og vil fortsætte et meget dyrt projekt, der ikke er blevet godkendt af beboerne, hvor størstedelen ikke vil have råd til at flytte tilbage efter renoveringen,” uddyber John Steen Johansen over for EjendomsWatch og fortsætter:

”I stedet for at respektere beboernes beslutning, indkalder de repræsentantskabet, der består af bestyrelsesmedlemmer fra SAB’s 55 afdelinger, som ikke har kendskab til forholdene.”

Det afviser SAB, der mener, at man har ageret inden helt inden for rammerne af det almene beboerdemokratiske spilleregler og har benyttet sig af beboerdemokratiets muligheder, ved at indkalde boligorganisationens øverste myndighed, repræsentantskabet.

Fra SAB, der har KAB som administrator, lyder det, at renoveringen er nødt til at fortsætte uhindret, efter organisationen modtog et påbud fra Københavns Kommune om at sikre højhusene mod kraftig vind, da undersøgelser viste, at de var i fare for at vælte.

”Der er ingen vej uden om, at renoveringen skal gennemføres, og det har kommunen sådan set også påbudt SAB at gøre med start i 2025. De her bygninger skal gøres sikre og beboelige, før vi kan komme i mål. Og der vil alle i KAB og i SAB bestræbe sig på, at huslejestigningen bliver så lav som mulig,” siger Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB, til EjendomsWatch.

En årelang tvist

Sagen har kørt i flere år, da afdelingen i Bellahøj tilbage i 2012 stemte ja til renoveringer og en helhedsplan med et budget på 436 mio. kr. mod en huslejestigning på 24 pct. 

Da boligorganisationen påbegyndte forarbejdet og undersøgelser af renoveringen fandt SAB’s rådgivere bestående af Niras, Svend Ole Hansen ApS og Rambøll ud af, at højhusene kunne vælte, hvis vinden nåede op på 11-12 meter i sekundet. 

Det betød, at man bl.a. måtte tilføje omfattende stabiliserende renoveringer til helhedsplanen, som skulle igangsættes i 2025 og være færdig i 2029. Derudover har en række ekstra renoveringstiltag meldt sig siden 2012 som f.eks. altaner og drænrør.

Et revideret udkast til et finansieringsbudget fra februar 2023 viser, at de samlede omkostninger til renoveringer nu kan løbe op i 1,85 mia. kr. og beboerne dermed se frem til en huslejestigning på 110 pct.

Det betyder ifølge John Steen Johansen, at mange af de nuværende lejere ikke vil have råd til at flytte tilbage i deres lejligheder, og afdelingen har derfor ad flere omgange stemt ja til at stoppe den nuværende helhedsplan og gentænke den med en huslejestigning på højst 30 pct.

Men ifølge SAB vil en ny helhedsplan med en huslejestigning på 30 pct. ikke kunne lade sig gøre, da udgifterne til forstærkning af bygningerne alene vil overstige en huslejestigning på 30 pct. og der i øvrigt der allerede er brugt penge på projektering, planlægning og genhusning, som vil betyde en huslejestigning på 23 pct.

”Der er ingen tvivl om, at den potentielle huslejestigning, der er ved at gennemføre den nødvendige renovering, er meget, meget stor. Og jeg forstår godt den frustration, der er i afdelingen, hvis bare enkelte reelt ender med en potentiel husleje, som de ikke kan betale,” lyder det fra Rasmus Jessing.

Den endelige pris for renoveringen samt husleje vil først kunne fastlægges, efter projekteringen er tilendebragt, projektet har været i udbud, støtten fra Landsbyggefonden fastlagt og afdelingsmøde og følgegruppe har godkendt det endelige projekt.

Derudover pointerer SAB, at ingen bliver sat på gaden, da man har tilbudt at genhuse beboerne permanent andetsteds, eller de kan vende tilbage til deres lejlighed efter endt renovering med den nye og højere husleje.

Men hos afdelingsbestyrelsen er man i tvivl om, hvorvidt bygningerne faktisk er sammenstyrtningstruet. 

Vil have nye målinger

Gennem bekendte blev afdelingsbestyrelsen henvist til en forsker i eksperimentel dynamik, som mener, at SAB ikke har foretaget korrekte målinger for at fastslå, hvorvidt højhusene kan vælte i hård vind. 

Forskeren påpeger, at det er nødvendigt at foretage målinger direkte på højhusene for at kunne vurdere, hvor udsatte bygningerne faktisk er.

”Vi har hele tiden fastholdt dette. Vis os nogle fornuftige regnestykker, mål på husene og vis at det er nødvendigt at lave de her forstærkningsprojekter, før I går i gang og bruger endnu flere penge. Måske er det ikke engang nødvendigt at lave forstærkningsprojekter,” lyder det fra afdelingsformanden John Steen Johansen.

Men fra boligorganisationen SAB er der en klar forventning om, at husene skal renoveres uanset hvad og eksperternes vurderinger af, at yderligere målinger ikke kan bringe grundlæggende nye oplysninger frem, men blot forsinke og øge processens omkostninger yderligere.

”Vi er nødt til at læne os op ad vurderingen fra vores rådgivere i Niras, Rambøll og Svend Ole Hansen ApS, som siger, at der er en risiko og at grundige målinger, beregninger og simuleringer understøtter dette,” fortæller Rasmus Jessing.

Københavns Kommune skal nu afgøre, om det er nødvendigt med nye målinger, og 30. august vil repræsentantskabet beslutte, om beboernes urafstemning skal omgøres og helhedsplanen fortsætte som planlagt.