Kommune smider 105 mio. kr. efter hospital og vil skabe 400 boliger

Roskilde Kommune har fået godkendt køb af psykiatrisk hospital. Det skal bane vejen for 400 nye boliger, hvoraf 25 pct. bliver almene.
Thomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune, og partifællen, Sophie Hæstorp Andersen, der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden, har underskrevet købsaftalen. | Foto: Roskilde Kommune
Thomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune, og partifællen, Sophie Hæstorp Andersen, der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden, har underskrevet købsaftalen. | Foto: Roskilde Kommune

Byrådet i Roskilde Kommune har godkendt, at kommunen kaster 105 mio. kr. efter det psykiatriske hospital Sankt Hans Vest, som Region Hovedstaden ejer. Det er tænkt som en udviklingsejendom, der skal gøre plads til 400 boliger.

Derfor har Roskildes borgmester Tomas Breddam (S) og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) nu underskrevet købsaftalen, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

"Det, der er vigtigt for mig, er, at det bliver et område for hele Roskilde. Ud over de 400 familier, der flytter ind, skal alle andre også have mulighed for at bruge det skønne område, som mange også bruger i dag," siger borgmesteren med henvisning til, at kommunen vil lave en ny bydel.

Kommunen overtager området i 2022. Der er tale om et areal på 43.759 kvm eksisterende bygninger og 15.000 kvm nybygning.

Kommunen overtager ikke hele hospitalet, da Region Hovedstaden beholder den østlige del. Region Hovedstaden ejer også et lille areal, kaldet Fjordhuset, der ligger i den vestlige del, som skal flyttes til øst. Hvis det ikke kan lade sig gøre, falder prisen til 85 mio. kr.

Pressemeddelelsen melder ikke noget om den videre proces for planlægning og opførelse af boligerne i det mere end 200 år gamle hospital, men det ligger fast, at 25 pct. af boligerne kommer til at være almene.

Thomas Breddam har tidligere fortalt lidt om planen for, hvordan de 400 boliger skal laves.

"Tanken er at erhverve det for at kunne styre udviklingen og så få private investorer til at lave de 400 boliger, der er plads til," sagde Thomas Breddam til Sjællandske i august.

Kommune køber hospital: Vil lave helt ny bydel

Tredje opkøb i år: Svensk investor køber boligprojekt i Solrød til værdi af 90 mio. kr. 

Gefion Group sælger ufærdigt boligprojekt på Amager – henter "god avance" 

Kommuner er måneder om at behandle byggesager 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også