7 ud af 10 kommunale bygninger har energimærke i bunden af skalaen

Kommuner bør have øget låneadgang til energiinvesteringer og mødes med krav om at forbedre den energimæssige standard, mener Dansk Byggeri. Boligminister er ikke indstillet på at indføre krav, men undrer sig over kommunernes prioriteringer.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

I 16.100 kommunale skoler, daginstitutioner og kontorer er energimærkningen så lav, at der bliver fyret for gråspurvene. Det vurderer brancheorganisationen Dansk Byggeri ifølge Jyllands-Posten.

Så mange bygninger med dårlig energimærkning kræver handling, mener Camilla Damsø Pedersen, som er energipolitisk chef i Dansk Byggeri. Hun foreslår, at kommunerne mødes med krav om at udarbejde en plan for forbedringer af den energimæssige standard.

"En plan for, hvor det trænger mest, og hvor energien er tænkt ind, for det er selvfølgelig indlysende at foretage investeringer i energibesparelser i forbindelse med den løbende renovering og vedligeholdelse," siger hun til Jyllands-Posten og tilføjer, at kommunerne bør få øget låneadgang til energiinvesteringer, som desuden bør undtages fra det anlægsloft, som bruges til at styre det kommunale forbrug.

Formand for kommuneforeningen KL's Miljø- og Forsyningsudvalg Jacob Bjerregaad (S) kan godt se potentialet i at slække på kommunernes stramme anlægsbudgetter og ser gerne, at energirenoveringer får mere central plads i økonomiforhandlingerne med regeringen. Boligminister Kaare Dybvad (S) undrer sig over, at kommunerne ikke for længst har prioriteret energiforbedringer højere, men er ikke umiddelbart indstillet på at indøfre krav for at fremme processen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også