Nye udviklingsplaner for nogle af landets mest udsatte boligområder på ghettolisten er nu godkendt af Transport- og Boligministeriet, oplyser ministeriet.

Det sker efter, at ministeriet i juni modtog fælles udviklingsplaner fra kommuner og boligorganisationer som led i nedbringe antallet af almene familieboliger og få en ændret beboersammensætning.

Med planerne opfyldes kravet i ghettoplanen om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. i 2030 i områder på ghettolisten.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) glæder sig over planerne.

"Der har været talt meget om nedrivning i forbindelse med parallelsamfundsaftalen og udviklingsplanerne. Derfor er jeg glad for, at de lokale parter vil anvende alle de redskaber, lovgivningen tilbyder — og særligt at nybyggeri anvendes i så stort omfang. Det er jeg meget tilfreds med," siger han i meddelelsen.

Det er primært nybyggeri, som kommunerne vil benytte sig af, fremgår det. Der er planer om at bygge over 10.000 nye boliger inkl. erhvervsenheder, og det giver en nettotilvækst på i alt 3645 nye boliger i de 15 boligområdet.

Flest nye boliger i de største byer

I København, Aarhus og Odense alene skal der bygges 6000 nye boliger. Det bliver til en nettotilvækst på 3700 nye boliger i de fem boligområder, som ligger i de tre byer.

Her skal der i Tingbjerg/Utterslevhuse i København alene bygges 3394 nye boliger, i Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus 2169 nye boliger og i Vollsmose 2000 nye boliger.

Boligerne kan i følge ministeriets optegning være enten private boliger, ungdoms-, ældre-, eller familieboliger og erhvervsenheder. Størstedelen af de private boliger er udlejningsboliger.

Aftalen om initiativer på boligområdet, der skal modvirke parallelsamfund er indgået af et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, SF, DF, Venstre, LA og Konservative.

Hjælpende hånd til udsatte boligområder

Politisk aftale om nye redskaber til at ændre beboermix i udsatte boligområder

Udviklere og investorer tror på revitaliseret Gellerup trods træg udlejning