15 af landets mest udsatte boligområder får 4000 flere boliger

I de mest udsatte boligområder skal især nybyggeri være med at nedbringe andelen af almene familieboliger. Kommuner og boligorganisationer har nu fået deres planer godkendt af boligministeren.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Nye udviklingsplaner for nogle af landets mest udsatte boligområder på ghettolisten er nu godkendt af Transport- og Boligministeriet, oplyser ministeriet.

Det sker efter, at ministeriet i juni modtog fælles udviklingsplaner fra kommuner og boligorganisationer som led i nedbringe antallet af almene familieboliger og få en ændret beboersammensætning.

Med planerne opfyldes kravet i ghettoplanen om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. i 2030 i områder på ghettolisten.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) glæder sig over planerne.

"Der har været talt meget om nedrivning i forbindelse med parallelsamfundsaftalen og udviklingsplanerne. Derfor er jeg glad for, at de lokale parter vil anvende alle de redskaber, lovgivningen tilbyder — og særligt at nybyggeri anvendes i så stort omfang. Det er jeg meget tilfreds med," siger han i meddelelsen.

Det er primært nybyggeri, som kommunerne vil benytte sig af, fremgår det. Der er planer om at bygge over 10.000 nye boliger inkl. erhvervsenheder, og det giver en nettotilvækst på i alt 3645 nye boliger i de 15 boligområdet.

Flest nye boliger i de største byer

I København, Aarhus og Odense alene skal der bygges 6000 nye boliger. Det bliver til en nettotilvækst på 3700 nye boliger i de fem boligområder, som ligger i de tre byer.

Her skal der i Tingbjerg/Utterslevhuse i København alene bygges 3394 nye boliger, i Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus 2169 nye boliger og i Vollsmose 2000 nye boliger.

Boligerne kan i følge ministeriets optegning være enten private boliger, ungdoms-, ældre-, eller familieboliger og erhvervsenheder. Størstedelen af de private boliger er udlejningsboliger.

Aftalen om initiativer på boligområdet, der skal modvirke parallelsamfund er indgået af et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, SF, DF, Venstre, LA og Konservative.

Hjælpende hånd til udsatte boligområder

Politisk aftale om nye redskaber til at ændre beboermix i udsatte boligområder

Udviklere og investorer tror på revitaliseret Gellerup trods træg udlejning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også