Risikoråd kritiseres for manglende handling

Selvom Det Systemiske Risikoråd advarer om boblelignende tilstande på finansmarkedet, har man ikke valgt at indføre en buffer til at styrke bankernes kapitalgrundlag. Det vækker blandt andet kritik fra cheføkonomi Saxo Bank, Steen Jakobsen.
Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Foto: Mads Nissen/POLFOTO
AF ANTON GRÆSDAL MAAJEN, FINANSWATCH

Det Systemiske Risikoråd bør sætte mere handling bag ordene.

Sådan lyder kritikken fra flere sider, efter Risikorådet forleden var ude med en skarp advarsel mod boblelignende tilstande på finansmarkedet og potentielle systemiske risici for landets banker. Alligevel går man ikke videre og indfører en kontracyklisk buffer for at styrke bankernes kapitalgrundlag. Det skriver Økonomisk Ugebrev.

Kritikken af den manglende handling fra Risikorådet kommer blandt andet fra Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank.

”Jeg må indrømme, at jeg undrer mig meget over, at rådet ikke pålægger bankerne en kontracyklisk kapitalbinding til at stå i mod med, når det samtidig indikerer, at der kan opstå systemiske risici i den finansielle sektor. Det vil være en både sober og rigtig action. Med den aktuelle situation på de finansielle markeder er det svært at se, at der vil opstå mere oplagte behov for en ekstra kapitalbuffer end nu. Den manglende action er ikke mindst paradoksal i forhold til den relativt kraftige advarsel fra Det Systemiske Risikoråd,” siger Steen Jakobsen til Økonomisk Ugebrev og roser i øvrigt rådets skarpe advarsel.

Steen Jakobsen bakkes op af professor Finn Østrup fra CBS, der også gerne havde set mere handling bag ordene. Han efterlyser en konkret anbefaling til politikerne om, hvordan situationen skal håndteres.

Nationalbankens direktør, Lars Rohde, er formand for Risikorådet, og Nationalbanken oplyser, at man ikke har nogen kommentar til kritikken.

Danmarks risikoråd frygter brandudsalg på finansmarkederne

Det Systemiske Risikoråd fastholder advarsler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu