Opkøb medfører ny afdeling hos Kuben Management

Projektudvikleren Kuben Management etablerer nu en ny afdeling inden for projektudvikling og bygherrerådgivning af institutionelle og private investorer, oplyser virksomheden.
Det nye navn, Byr, er resultatet af Kuben Managements køb af Byr Gruppen pr. 1. maj, fremgår det.
"Byr vil med de samlede kræfter fra Byr Gruppen og Kuben Management stå som en af de stærkeste aktører inden for rådgivning om projektudvikling og bygherrerådgivning til institutionelle og private investorer, fra den tidligste idé- og strategiudvikling til gennemførelsen og afleveringen af byggeriet," lyder det i meddelelsen.
I forbindelse med integrationen udnævnes tidligere partner i Byr Gruppen Michael Nyboe til projektudviklingsdirektør i Kuben Management, mens Henning Backe bliver afdelingsleder for Byr.
Kuben Management er ejet af den kundeejede energikoncern Nrgi i Aarhus.
Energikoncern fortsætter med at købe op inden for rådgivning