Kravene til entreprenørernes håndtering af løn- og arbejdsforhold, herunder sociale klausuler og andre forhold om samfundsansvar bliver i dag håndteret meget forskelligt fra byggesag til byggesag og er blandt andet afhængigt af, om bygherren er offentlig eller privat.

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA), har med assistance fra advokatfirmaerne Bech-Bruun og Horten udarbejdet et nyt værktøj, der består af en række helt nye principper og paradigmer, som netop er blevet offentliggjort. Formålet er at skabe større ensartethed i kravene til samfundsansvar, og dermed også indirekte nedbringe transaktionsomkostningerne i hele byggeriets værdikæde ved håndteringen af sådanne CSR-regulerede krav i byggesager.

Hovedbudskabet i de nye paradigmer, er at understøtte værdien og brugen af samfundsansvar i forbindelse med udførelsen af byggerier.

Hvad er samfundsansvar i byggeriet?

Hverken i lovgivningen eller praksis, endsige specifikt i byggeriet, er der en definition af, hvad samfundsansvar indebærer. I praksis bliver der ofte taget udgangspunkt i blandt andet FN’s Global Compact og menneskerettighederne som overordnet rettesnor for, hvordan indholdet i samfundsansvar bliver fastlagt.

Specifikt i byggesektoren kan samfundsansvar herudover sigte mod rimelige løn- og arbejds-forhold, herunder overenskomst(lignende) løn og øvrige arbejdsvilkår, beskæftigelse af lærlinge og socialt udsatte, bedst mulig sikkerhed på byggepladsen, miljømæssigt bæredygtige løsninger, overholdelse af skatte- og konkurrencelovgivningen mv.

Kravene til samfundsansvar i byggerier kan gælde både i forbindelse med selve udvælgelsen af egnede entreprenører til at byde på opgaver (prækvalifikation) og som konkurrenceparameter, hvor bedst mulig opfyldelse af samfundsrelaterede krav, fx bedst muligt arbejdsmiljø i det konkrete projekt, belønnes. Endelig kan samfundsansvar udmøntes i vilkår for selve kontraktens udførelse, som skal overholdes af den entreprenør, der vinder udbuddet.

Byggeriets charter for samfundsansvar

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, der blev stiftet i 2015, har det formål at gøre det nemmere for byggeriet til at tage samfundsansvar. Med udgangspunkt i internationale ret-ningslinjer, har FBSA udviklet disse seks principper, for hvordan virksomheder kan arbejde med samfundsansvar i bygge- og anlægsprojekter:

• Princip 1: Vi vurderer systematisk om charterets principper overholdes.

• Princip 2: Vi vurderer samarbejdspartneres og leverandørers håndtering af samfundsansvar.

• Princip 3: Vi indgår i dialog med samarbejdspartnere og interessenter.

• Princip 4: Vi arbejder for miljømæssige bæredygtige løsninger.

• Princip 5: Vi har ordentlige ansættelses- og arbejdsforhold.

• Princip 6: Vi udviser uafhængig og antikorrupt praksis.

Charteret er ikke juridisk bindende, men en lang række af de toneangivende aktører i byggeriet fra både bygherre- og entreprenørsiden har allerede tilsluttet sig.

Hvornår kan man bruge de nye paradigmer?

Med udgangspunkt i de seks principper har FBSA udarbejdet fire paradigmer, der skal gøre det lettere at integrere samfundsansvar, når bygherrer skal lave udbudsmateriale og kontrakter.

Paradigmerne giver dels bygherrerne et praktisk værktøj til at regulere samfundsansvar i kon-krete byggeprojekter, dels grundlag for ensartede og dermed mere genkendelige standarder for håndtering af samfundsansvar.

De fire paradigmer, der kan bruges både for offentlige og private bygherrer, er:

• Samfundsansvar ved EU-udbud.

• Samfundsansvar ved udbud omfattet af tilbudsloven.

• Samfundsansvar ved udbud omfattet af Forsyningsvirksomhedsdirektivet.

• Samfundsansvar for private ved udbud gennemført af private bygherrer.

Understøttes af ny udbudslov

Et stort fokuspunkt i paradigmerne er, at der i højere grad end i hidtidig praksis tages stilling til brugen af samfundsansvar i de tidlige faser af udbud. Denne tilgang er understøttet indirekte af den nye danske udbudslov, som trådte i kraft den 1. januar 2016, hvor det blandt andet fremgår, at entreprenørens kontrolsystemer til at overvåge, om underentreprenøren overholder arbejdsklausuler og lignende (forvaltning af forsyningskæden), kan indgå som element i prækvalifikationen.

Herudover lægger de nye paradigmer op til en tidlig dialog med entreprenørerne – inden kon-traktindgåelsen – om optimering af entreprenørernes samfundsansvar. I kraft af udbudslovens åbning for udbud med forhandling kan kravene til samfundsansvar nu også indgå som et muligt element i forhandlingerne, inden bygherren har fundet vinderen af udbuddet. Alternativt lægger paradigmerne op til en dialog med den vindende entreprenør om afstemning af kravene til samfundsansvar inden selve kontraktindgåelsen.

Til paradigmerne er knyttet dels en vejledning for håndtering af samfundsansvar, dels en række konkrete formuleringsforslag rettet mod egnethedskrav (prækvalifikation), skema for entreprenørens oplysninger om overholdelse af klausuler og specifikke kontraktvilkår om samfunds-ansvar.

Paradigmet for udbud omfattet af Forsyningsvirksomhedsdirektivet er dog i skrivende stund ikke offentliggjort, men forventes offentliggjort inden for meget kort tid. Paradigmerne forven-tes løbende at blive opdateret og tilpasset på baggrund af erfaringer mv.

Hvem kan bruge paradigmerne?

Paradigmerne er udformet med udgangspunkt i de krav og det råderum, som kan udledes af den nye danske udbudslov, selvom denne dog kun er bindende for offentlige og offentligt støttede bygherrer og alene gælder for byggeprojekter ud over tærskelværdierne for EU-udbud.

Målet om at skabe størst mulig ensartethed og genkendelige vilkår for samfundsansvar vejer tungt i paradigmerne. Særligt kan væsentlige elementer i paradigmet for byggeri omfattet af udbudsloven også bruges af  private bygherrer og bygherrer som alene er omfattet af tilbuds-loven og Forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Samtidig indeholder paradigmerne en række yderligere tiltag, som blandt andet private bygherrer kan benytte sig af som supplement eller alternativ til værktøjskassen for de offentlige byggerier omfattet af udbudsloven.