Har du betalt moms ved køb eller salg af en ejendom med en bygning? Så har du muligvis krav på at få momsen retur. Efter nederlag i en sag om moms på byggegrunde (KPC-sagen), anerkender Skattestyrelsen, at dens praksis var i strid med EU-retten.

Den famøse KPC-sag vedrører moms på handel af ejendomme med en gammel bygning, hvor det er parternes hensigt, at bygningen skal nedrives. Skatteministeriet har længe haft en praksis, hvor en ejendom med en gammel bygning i realiteten er en byggegrund, hvis parterne har til hensigt, at bygningen skal nedrives. EU-Domstolen gav entreprenørselskabet medhold i, at man ikke kan lægge vægt på parternes hensigt. I stedet skal man kigge på, om der på ejendommen er opført en fuld funktionsdygtig bygning. Hvis der er det, og sælger ikke er eller bliver involveret i nedrivningsarbejdet, så er ejendommen ikke en byggegrund og kan sælges uden moms.

Nye retningslinjer

Skattestyrelsen offentliggjorde i december måned retningslinjer i form af et udkast til ”styresignal”. I udkastet erkender Skattestyrelsen, at dens tidligere praksis var i strid med EU-retten. Det skal derfor fremover være momsfrit at sælge en gammel bygning, selvom der er en hensigt om at rive bygningen ned. Det forudsætter, at bygningen er fuld funktionsdygtig, og at sælger ikke er involveret i nedrivningen.

Noget overraskende tager Skattestyrelsen skridtet videre og sniger en ekstra betingelse for momsfrihed ind i udkastet til styresignalet. Foruden at bygningen er fuld funktionsdygtig, og at sælger ikke må være involveret i nedrivningen, så skal bygningen også umiddelbart kunne anvendes til formål, som den er bestemt til. En betingelse som slet ikke indgår i EU-Domstolens dom. Hvis man nærlæser det forberedende domsarbejde, kan man endda se, at Skatteministeriet prøver at få denne ekstra betingelse med i dommen, men at synspunktet bliver afvist. Det kan derfor virke noget kækt, at Skattestyrelsen i sit udkast alligevel tilføjer denne ekstra betingelse. Kunne det mon have noget at gøre med, at den ansvarlige for udkastet til styresignalet er selv samme sagsbehandler, som nægtede KPC momsfrihed i første instans (Skatterådet)?

Hvis betingelsen kommer til at gælde, vil det desuden kunne give afgrænsningsproblemer i forhold til bygningens formål. Er det for eksempel sælgerens registrerede formål, der udgør formålet? Eller er det formålet, som bygningen blev opført med?

Forskel på sælgere og købere

Udkastet til styresignalet bestemmer, at sælgere af fast ejendom, der fra og med 2014 har betalt moms af en købesum for en fast ejendom som følge af den underkendte praksis, kan anmode Skattestyrelsen om genoptagelse af momsen. Dette gælder dog kun, hvis sælgeren ikke har pålagt køberen at betale momsen, hvilket jo typisk vil være tilfældet. Hvis sælger skal søge momsen retur, skal sælger derfor enten dokumentere, at momsen var en merudgift, fordi sælger nedjusterede salgsprisen for ejendommen, eller at sælger var forpligtet til at tilbagebetale momsen til køber i tilfælde af, at det efterfølgende blev konstateret, at salget ikke skulle pålægges moms. Skattestyrelsen er berettiget til at modregne besparelser, som sælger har haft som følge af momspligten for eksempel en sparet momsreguleringsforpligtelse eller lønsumsafgift.

Hvis det er køber, der har betalt momsen, kan køber (og endda også senere aftagere) rette et krav direkte mod Skattestyrelsen om godtgørelse af det lidte tab (den tabte moms med fradrag for evt. besparelser som følge af momspligten). Det er en forudsætning, at der er lidt et tab, som køberen skal bære. Der vil blive en del arbejde for køberne med at dokumentere deres tab.

Fristen for kommentarer til udkastet til styresignalet udløb den 24. januar 2020. Det bliver interessant at se, hvordan det endelige styresignal kommer til at se ud, herunder om Skattestyrelsen beholder den ekstra betingelse om, at bygningen umiddelbart skal kunne anvendes til formål, som den er bestemt til.