Klumme: Skæv start til ghettolisten
Årets hadejulegave er netop landet, nemlig regeringens ghettoliste. Men allerede inden listen er nærstuderet, leverer de almene boligselskaber relevant kritik.
Tallene bag listen stammer nemlig fra forrige år og sidste år. Det betyder, at kommunernes og boligselskabernes indsats i 2019 ikke tæller med.
Dermed tager listerne ikke højde for de indsatser, boligselskaberne har lavet i år, og det er et stort problem. Det slår Lars Vestergaard Christiansen, der er næstformand for det almene københavnske boligselskab FSB, tydeligt fast, og understreger, at man derfor får et falsk billede af et bestemt boligområde.
Det burde give FSB's vurdering ekstra vægt, at hele seks af landets ghettoer ligger i København der som hovedstad bærer mere end en rigelig del af landets boligsociale opgaver.
FSB understreger, at Bispeparken i Københavns nordvestkvarter er med på listen, fordi 14 beboere var udslagsgivende for, om nok beboere havde en uddannelse ud over folkeskolen. Nu har FSB spurgt deres beboere i området, og det viste sig, at 22 beboere havde et uddannelsesbevis gemt i skufferne.
Men de 22 veluddannede beboere tæller ikke med, fordi deres data kom frem i 2019, og Bispeparken må leve endnu et år på ghettolisten med stigende risiko for hen ad vejen at blive truet af nedrivninger.
Naturligvis skal boligområderne i Danmark behandles ens, og naturligvis skal kun sammenlignelige tal benyttes, når ghettolisten skal skrives. Men det virker rimeligt, at der medtages data fra det første halvår af det år, hvor ghettolisten offentliggøres.
Havde listen bygget på data frem til 1. juli 2019, havde den nok set anderledes ud, og mange af oplysningerne kan ministeriet såmænd få ved simple opringninger til boligselskaber og kommuner.
AAB i Vejle fortæller således, at man bare kan ringe til kommunens jobcenter, så kan de levere dugfriske tal på, hvor mange der er kommet i beskæftigelse i et bestemt boligområde.
Debatten om ghettoerne er fuld af følelser, men bør bygge på korrekte og ikke mindst aktuelle tal fra de berørte områder. Hvis lokale ildsjæle gør en stor boligsocial indsats i et bestemt område i 2019, men alene ”belønnes” med en dårlig karakter på ghettolisten op mod jul, bliver det svært at holde gejsten oppe.
I et land som Danmark hvor vi har en af verdens mest regulerede og transparente samfund, bør det være muligt at sikre sammenlignelige tal – også fra det år, hvor ghettolisten udkommer. Ellers får den vigtige debat en skæv start.
