Blackstone-sagen fra København er en øjenåbner.

Privat udlejningsbyggeri kan være en nødvendig løsning i de store byer med tilflytning og befolkningsvækst. Men det kan også blive en risikabel løsning, fordi markedsbestemte huslejer åbner for ejendomsspekulation.

Udenlandske investorer har fået øje på det danske boligmarked i de store byer. Blackstone viser vejen: En investering i et nyt køkken eller et nyt badeværelse åbner vej for store huslejeforhøjelser med boligreguleringslovens paragraf 5 stk. 2 i hånden.

Det er arbejdsfri spekulationsgevinster, disse udenlandske investorer går efter. Deres lejere betaler. Det danske samfund betaler.

Hvordan kan man undgå det? Svaret ligger lige for: Byg flere almene boliger!

• Almene boliger er spekulationsfri:

Man kan slet ikke spekulere i almene boliger, fordi lejen er 100 pct. omkostningsbestemt. Vores huslejer i Alboa med 7200 boliger i Århus-området stiger med 1-2 pct. om året i husleje. Nogle gange mindre end det. Når først byggeriet er belånt, bliver låneydelserne de samme i 30 år.

• Almene boliger har indbygget fornyelse:

Vores beboere bestemmer selv, om de vil have nyt køkken og bad i deres lejlighed. Det koster, hvad det koster og ikke det dobbelte eller det fire-dobbelte.

Når vores beboere efter 30 år har betalt lånene tilbage, fortsætter de med at indbetale samme beløb til Landsbyggefonden. Landsbyggefonden er altså alle almene lejeres store solidariske pengetank. Landsbyggefonden sikrer, at de almene boliger kan få økonomisk hjælp til byggeskader og visse renoveringer.

• …men giver almene boliger ikke sociale problemer?

Mange almene boligforeninger står med en tung bygningsarv fra 1960'erne og 1970'erne. Dengang skulle der bygges meget, og det skulle gå hurtigt – sagde man i Boligministeriet. Dengang hed arkitekturen ”modernistisk”. Derfor fik tungt betonbyggeriet en stor andel i disse årtiers almene byggeri.

Tiden er løbet fra disse modernistiske boligområder. Det er bare ikke boligerne, der har skabt de sociale problemer. De sociale problemfamilier er flyttet ind der, hvor der på grund af andre familiers fravalg var plads til dem. Vores kommuner har også hjulpet dygtigt til ved at anvise til de almene boliger – nogle familier med og andre uden sociale problemer. Kommunerne har nemlig ikke andre boliger, de kan anvise til.

Den almene sektor arbejder målrettet på at gøre noget ved udfordringerne. Det gør vi gennem boligsociale indsatser sammen med vores kommuner – og Landsbyggefonden gør det muligt. For det er nemlig de almene lejere, der betaler.

• Almene boliger kan skabe et fleksibelt boligmarked:

I Østrigs hovedstad Wien er 2/3 af boligerne almene. Det sikrer, at man kan flytte fra den ene ende af storbyen til den anden, hvis man eksempelvis får et nyt job. Wien har også med sine mange almene boliger lagt låg på spekulationen i boliger.

Vi har lidt af den samme fleksibilitet i den danske almene model via de fortrin, som vores lejere har. Men det kunne fungere bedre. Et af vores problemer er, at man skal stå i ventelistekø i årevis for at få en almen bolig. Denne kø burde have større politisk bevågenhed. Det giver sig selv, at der skal leveår til for at stå i kø i årevis. Boligkøen går ud over vores unge.

• Almene boliger kan løse generationsproblemet:

Det er unge familier, der bliver ramt af både boligspekulation og kø. Det er usolidarisk, og det er samfunds-økonomisk forkert. Der skal være mulighed for at komme til at bo i familieboliger de store byer, når man er færdiguddannet. Farvel til ungdomsboligen efter endt uddannelse bør ikke være farvel til byen. Hvordan kan almene boliger løse den udfordring?

Man skal bygge nye almene boliger. Starthuslejen er højere, og derfor vil ventelistekøen være kortere.

Vi kan gøre mere end det. Vi kan bidrage til den blandede by ved at sælge randområder til privat rækkehusbyggeri. Mange af vores boligområder ligger rigtigt godt og centralt. Der er også unge familier fra almene boliger, som gerne vil have deres eget. Hvorfor skal de flytte til omegnskommunerne for at realisere deres drøm? Hvorfor skal de betale det dobbelte i husleje i det private udlejningsbyggeri, hvis de vælger den model?

Rækkehusbebyggelser kunne skabe meget bedre fælles arealer til vores ”gamle” beboere og vi kan frigøre penge til renoveringer af vores ”gamle” byggeri.

Lokalsamfundet har brug for en mere blandet by. Skolerne har brug for det. Dagtilbuddene har brug for det. Klubberne og foreningerne har brug for det. Derfor skal vi lave de almene boligafdelinger om, så de indeholder tre slags boliger: 1) renoverede gamle boliger, 2) nye almene boliger og 3) private rækkehuse.

Hvis vi gør det, kan vi bidrage stort til at løse generationsproblemet på boligmarkedet.

Vores del af det nye byggeri bliver spekulationsfri – for altid. Vi garanterer.