Til februar forventes et lovforslag at blive fremlagt, der skal dæmme op for kapitalfondenes mulighed for at kræve kæmpestore huslejestigninger, når fondene køber ejendomme og renoverer dem. Vi taler om boligreguleringslovens meget omtalte paragraf 5, stk. 2.

Kapitalfonden Blackstone, der opererer via 360 North i Danmark, har netop opgivet købet af en række ejendomme på Frederiksberg efter en del tovtrækkeri om den pris, de kunne sælges for. Resultat: færre kapitalfondejede ejendomme på Frederiksberg.

Samme kapitalfond inviterede for nylig sig selv til møde hos boligminister Kaare Dybvad Bek (S) for tilsyneladende at præsentere en ny etisk standard. Mere ved vi ikke, men vi ved, at boligministeren har udtalt, at han vil se handling fra Blackstones side; at han er af den opfattelse, at det, der betyder noget, er det, man gør, og ikke hvad man siger. Det kan vi absolut ikke være uenige i.

Det er blot noget af det, der rører sig lige nu.

For os, der arbejder for en blandet by, er det vigtigt, at der er tegn på fremdrift og ikke mindst konkrete resultater, når det gælder lejeboliger i København, der er til at betale for mennesker med almindelige indkomster. For det er simpelthen ikke rimeligt, at vi er på vej til at ødelægge sammenhængskraften i landets hovedstad, fordi muligheden for at få et afkast på beboelsesejendomme har gjort dem til et attraktivt mål for blandt andet udenlandske pengetanke.

Regering, glem ikke jeres eget forslag

Nu ser vi gerne, at regeringen ikke glemmer en anden vigtig brik i det boligudspil, som Socialdemokratiet præsenterede, inden det blev regeringsparti. Nemlig den brik, der handlede om, at almene boligselskaber skal have bedre mulighed for at overtage private udlejningsejendomme, når de sælges.

Som det er nu, har udlejeren pligt til først at tilbyde lejerne at købe ejendommen som andelsboliger, inden den kan sælges til for eksempel en kapitalfond. I boligudspillet blev der lagt op til, at udlejeren også skal have pligt til at give lejerne mulighed for at blive overtaget af en almen boligorganisation.

Men mens vi venter, minder vi kraftigt om, at der faktisk allerede nu er et alternativ til de andelsboligforeninger, beboerne mange steder etablerer for at undgå at blive opkøbt.

Hvis for eksempel kommunerne og beboerne vil, er det allerede i dag muligt at omdanne en beboelsesejendom til en boligafdeling i et alment boligselskab. Men muligheden bliver ikke brugt. Ærgerligt – for fordelene er åbenlyse.

Ingen tjener penge på en almen bolig

Allerførst: Ingen skal tjene penge på en almen bolig, fordi et alment boligselskab er en nonprofit-organisation. Boligerne koster det, de koster – hverken mere eller mindre. Det er grunden til, at huslejen kan holdes på et rimeligt niveau.

Almene boligafdelinger har styr på driften. Her sparer beboerne blandt andet løbende op til den planlagte vedligeholdelse af bygningerne. Det betyder færre akutte reparationer, der altid er dyre og koster på huslejen.

I almene boliger er der beboerdemokrati. Her er det beboerne selv, der bestemmer, hvornår der skal renoveres. Her er det beboerne, der beslutter budgettet, og hvad der skal bruges penge på. Det er kort sagt beboerne, der bestemmer.

Og ja, så bidrager almene boliger til en blandet by, der er så vigtig for sammenhængskraften.

Der er muligvis lang vej endnu, men der er politisk fokus på værdien af almene boliger og tak for det. En blandet by må og skal være målet.