EjendomsWatch

Klumme: Intelligente bygninger bør være standarden

Der er ingen grund til at se på intelligente bygninger som et fremtidsscenario, skriver Morten Jørgensen, direktør for digital energi i Schneider Electric i denne klumme. Han opfordrer til i højere grad end i dag at bruge internet of things til at gøre bygninger smartere og mere klimavenlige.

Morten Jørgensen, direktør for digital energi i Schneider Electric. Foto: PR/Schneider Electric.

Der bliver til stadighed talt meget om IoT (Internet of Things), og oftere og oftere bliver begrebet kædet sammen med bygninger.

Det giver rigtig god mening i den forstand, at vi lige nu er på vej ind i en helt ny æra for intelligente bygninger. Det er en ekstremt spændende udvikling, som for noget nær enhver virksomhed kan resultere i energibesparelser, ligesom en forbedring af indeklimaet typisk resulterer i både større tilfredshed og øget produktivitet blandt medarbejderne.

Potentialet er med andre ord enormt. Det synes der at være almindelig enighed om verden over.

Således viser et væld af rapporter, at der kan høstes værdi for milliarder, når vores verden er forbundet via internettet, og alting omkring os bliver intelligent igennem kommunikation med omverdenen. I høj grad også hvad angår bygninger.

Mit indspark til debatten er, at der ikke er grund til at vente eller at se på mulighederne som et fremtidsscenario. For teknikken og løsningerne findes i dag, og du kan sagtens tage dem i brug med det samme.

Når jeg ikke er på farten, sidder jeg på Schneider Electrics hovedkontor i Ballerup, og vores bygning udgør et retvisende eksempel på, at det ikke behøver at være svært at skabe den intelligente bygning. Bygningen har vi boet i siden 2014, og i perioden har vi sænket energiforbruget med 35 procent. Det har resulteret i, at bygningen som en af de første i Danmark er blevet EUBAC-certificeret med en af de højest mulige scorer.

En altafgørende faktor i den forbindelse er montering af flere tusinde sensorer, der gør os langt klogere end tidligere hvad angår driften af bygningen. I øvrigt ved hjælp af en lang række produkter fra kolleger og konkurrenter. Det har vi det helt fint med, for ingen kan alligevel gøre alting selv.

Det handler blandt andet om at overvåge belysning, temperatur, luftfugtighed, bevægelse og meget mere. Fordi sensorernes opsamlede data bliver ledt direkte ind i bygningens bygningsstyringssystem (BMS) og efterfølgende analyseret af intelligente applikationer i skyen, er vi i stand til at opnå både energibesparelser, økonomiske besparelser og et forbedret indeklima.

Et af de mest lavpraktiske og rent ud sagt logiske initiativer er sensorer, der registrerer, hvorvidt der er medarbejdere til stede på kontorer, i mødelokaler osv. Er det ikke tilfældet, bliver der øjeblikkeligt slukket for lys, varme, ventilation og køling. Undersøgelser viser, at hver gang man sænker temperaturen med én grad i et hvilket som helst lokale, sparer man cirka syv pct. på varmeregningen. Det fortæller sin egen lille historie om, hvor simpelt det kan være at tilgå energioptimering.

Andre sensorer fortæller os, hvor mange mennesker der befinder sig i bygningen på bestemte tidspunkter af dagen. De data vil vi blandt andet bruge til at bestemme mængden af mad i kantinen, hvilket er med til at bekæmpe madspild.

Vi bruger i øjeblikket også bevægelsessensorer til at blive klogere på, hvorvidt vores mødelokaler er for store.

Vi har en formodning om, at vi har afsat for meget plads til lokalerne, og hvis sensorerne viser, at der eksempelvis i gennemsnit kun deltager fire eller seks personer i vores møder, kan vi med fordel gøre mødelokalerne mindre og udnytte den overskydende plads til andre formål. I en virksomhed, hvor antallet af medarbejdere vokser, og hvor bygningen selvsagt forbliver den samme størrelse, har den slags stor værdi.

Næste skridt bliver efter alt at dømme at koble forsyningstjenester og vejrtjenester på BMS-systemet. Hvad angår forsyningstjenester er tanken, at vi fremadrettet kan sælge vores energifleksibilitet til det lokale energiselskab. Sådan at forstå at energiselskabet mod betaling vil få mulighed for at skrue ned for udvalgte anlæg hos Schneider Electric i kortere perioder, hvis der er pres på det samlede energisystem.

Hvad angår vejrtjenesterne er det let at forestille sig fordelene for medarbejderne, hvis de via skærme på udvalgte placeringer løbende kan følge med i vejr- og trafikforhold, der særligt i vintermånederne kan have betydning for deres videre færd efter arbejdsdagens afslutning.

For nogen lyder hele måske kompliceret, men det er det faktisk ikke.

Måske kræver det en tilpasning af dit BMS-system. Måske gør det ikke. Under alle omstændigheder er der tale om lavt hængende frugter, som burde være standard i al byggeri. Og som gør såvel miljøet som virksomhedens økonomi en massiv tjeneste.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier