Fagforening sender city-ejendom på markedet

Erhvervsejendom over for Christiansborg bliver ledig, når Dansk Journalistforbund flytter til nye lokaler. Både salg og udlejning er i spil.
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View

Dansk Journalistforbund gør klar til at fraflytte ejendommen Gammel Strand 46 ved Højbro Plads og Christiansborg i København. Det skriver forbundet på sin hjemmeside.

Bestyrelsen har endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med ejendommen med navnet "Journalisternes Hus", der sidste år var knap 38,8 mio. kr. værd ifølge den offentlige vurdering, som har været uændret siden 2010. Metrostationen Gammel Strand åbner i 2019 ganske kort fra ejendommen, der derfor må formodes at være attraktiv for investorer.

Dansk Journalistforbund har siden 1962 ejet og boet i ejendommen, der dækker over 855 etagemeter.

"Det er både en mulighed at beholde huset og leje det ud, eller det kan komme på tale at sælge huset, der naturligt nok har oplevet en markant værdiforøgelse siden starten af 1960'erne," skriver Dansk Journalistforbund på sin hjemmeside.

Ifølge Dansk Journalistforbund fraflytter man "Journalisternes Hus" på grund af pladsmangel og rykker til et større lejemål andetsteds i Indre København. Flytningen forventes at ske i løbet af 2018.

Finanskoncern sælger city-ejendom for over en halv milliard kr.

Jeudan sikrer ejendomsgevinst på 96 mio. kr. til Jyske Bank

Gamle dyder i 104-årigt ejendomsselskab: "Andre tjener nok mere end os"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også