EjendomsWatch

Medie: Nykredit sælger hovedsæde for 1,3 mia. kr. til Dades

Ifølge TV2 Business vil et salg blive annonceret ved Nykredits kvartalsregnskab torsdag.

Efter næsten et  års søgen på markedet er det lykkedes for Nykredit at sælge hovedsædet og Krystallen — de to markante bygninger på Kalvebod Brygge i København.

Køberen er ejendomsinvesteringsselskabet Dades som blandt andet Novo A/S er medejere af. Det erfarer TV 2 Business.

Nykredits tredje bygning på Otto Mønsteds Plads er ikke med i handelen. 

Nykredit har ingen kommentarer til oplysningerne, siger Nykredits pressechef Jens Theil.

Heller ikke Dades ønsker at kommentere oplysningerne som TV 2 har fået bekræftet.

Nykredit vil offentliggøre salgsprisen i morgen ved aflæggelse af tredje kvartalsregnskabet, men ifølge markedskilder ventes prisen at blive 1,3 milliarder kroner.

Det vil dermed give Nykredit en god fortjeneste, der vil føre til en opjustering i morgen ved aflæggelsen af regnskabet.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af TV 2.)

Mere fra EjendomsWatch

Kampen om at vinde branchens hæder spidser til

EJENDOM2022: Både ejendomsselskaber, udviklere og digitale aktører kæmper om at vinde en af de tre prestigefyldte branchepriser på topmødet Ejendom2022 til november. Se nogle af forslagene til prisvindere her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier