Sadolin & Albæk ansætter ny direktør fra ATP

Erhvervsmægleren henter ny direktør og partner for udlejningsaktiviteter fra ATP Ejendomme.
Kirstine Sand. | Foto: PR
Kirstine Sand. | Foto: PR

Rådgivnings- og erhvervsmæglervirksomheden Sadolin & Albæk ansætter Kirstine Sand som ny direktør og partner for udlejningsaktiviteter. Hun har tidligere siddet som underdirektør hos ATP Ejendomme.

"Vi ser en klar tendens til, at videntung analyse og rådgivning ikke kun bliver efterspurgt i forbindelse med køb og salg af erhvervsejendomme, men i stigende grad også når det gælder udlejning af ledige lejemål. Derfor er Kirstine Sand den helt rigtige samarbejdspartner for os - hun brænder helt tydeligt for udlejningsmarkedet og har skabt nogle meget imponerende resultater," siger Jan Kristensen, direktør og partner hos Sadolin & Albæk, i en pressemeddelelse.

Marked under forandring

Kirstine Sand glæder sig over muligheden for at opbygge Sadolin & Albæks udlejningsafdeling.

"Markedet for erhvervsudlejning er under forandring. Med det nye set-up har jeg sammen med Sadolin & Albæks partnerkreds en stærk ambition om at være på forkant med markedets krav til erhvervsmæglere. Det betyder helt grundlæggende, at vores indsats tager afsæt i en indgående og veldokumenteret viden om markedet, og at vi kan kvalificere denne information, så vi drager nytte af den i udlejningsprocesserne til fordel for den enkelte kunde," siger hun i meddelelsen  og understreger, at hun glæder sig til at blive en del af virksomheden.

Den nye direktør tiltræder 1. maj 2017 og er i øjeblikket på barselsorlov fra sin stilling som underdirektør i ATP Ejendomme, hvor hun har været ansat siden 2010. Forinden har hun været director i Colliers fra 2006-2009 og inden da projektleder i Slots- og Ejendomsstyrelsen fra 2003 og frem til 2006. Hun er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også