Pensionskasse får påbud for at værdiansætte ejendomme for højt

Finanstilsynet giver påbuddet for at opgøre tre ejendomme til dagsværdi, fordi tilsynet mener, at pensionskassen har værdiansat dem for højt.
Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe
AF ANNE LOUISE HOUMANN, FINANSWATCH

Finanstilsynet undersøgte i foråret 18 ud af i alt 47 ejendomme hos Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. Tilsynet har fundet, at pensionskassen har værdiansat tre af dem for højt.

Den primære årsag skyldes ifølge tilsynet de anvendte afkastkrav, og pensionskasse har derfor fået påbud om at opgøre de pågældende ejendomme til dagsværdi.

"Den samlede nedregulering af de tre ejendomme udgør cirka 25 mio. kr., svarende til cirka 10 pct. af pensionskassens værdiansættelser af de pågældende ejendomme," skriver tilsynet.

Pensionskassens samlede ejendomsportefølje bestod ultimo 2015 af 47 ejendomme, der var værdiansat til knap 2,9 mia. kr

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også