Jeudan vil gøre det lettere at være ejendomsinvestor

Det børsnoterede ejendomsselskab Jeudan vil nu gøre det mere overskueligt for investorer at gennemskue de muligheder og risici, der er ved at investere i aktien.
Det skriver Børsen.
Midlet er er en såkaldt simuleringsmodel, som basalt set er et lille computerprogram på Jeudans hjemmeside, der kan simulere forskellige scenarier for selskabet, så investorer kan se, hvad der for eksempel sker med Jeudans bundlinje og omsætning, hvis renten stiger 1 pct. point, samtidig med at udlejningsprocenten falder 0,5 pct.
"En af de mangler, jeg har kunnet se i vores regnskab, var måden, vi forklarer risiko på, det er, at den er meget siloagtig. Altså én risiko af gangen. Indtil nu har vi ikke haft en matrix, der kører på tværs. Den kommer her og bliver lagt frem for investorer," siger Jeudans adm. direktør Per Hallgren til Børsen.
Per Hallgren kåret som landets 11. bedste topchef
Relaterede artikler:
Rentesmæk preller af på Jeudans topchef
For abonnenter