Kapitalfond får grønt lys til at købe møbelkæde for 1,5 mia. kr.

Salget af Boconcept til kapitalfonden 3i via selskabet Layout Bidco kører efter planen. Nu anbefaler møbelkædens bestyrelse, at aktionærerne takker "ja" til købstilbuddet.
Det oplyser selskabet til fondsbørsen tirsdag morgen.
Fristen for accept af tilbuddet er 5. juli.
Layout Bidco vil betale 500 kr. per aktie i Boconcept. Mandag faldt aktien med 0,1 pct. til 498,50 kr.
Det er en enstemmig bestyrelse, der anbefaler et ja, fremgår det af fondsbørsmeddelelsen.
Da købstilbuddet blev fremsat torsdag i sidste uge, steg aktien i Boconcept med 10,3 pct. til 496 kr.