Nyt erhvervsmedie om landbrugsindustrien er i luften

EjendomsWatch fik onsdag et nyt søstermedie. AgriWatch stiller skarpt på landbrugsindustrien og sektorens mange virksomheder.
Foto: Watch Medier
Foto: Watch Medier

Dansk landbrug og sektorens mange virksomheder får fremover betydeligt stærkere dækning. Onsdag formiddag gik Watch Mediers nye erhvervsmedie, AgriWatch, i luften. Mediet vil stille skarpt på en af de største og vigtigste sektorer i dansk erhvervsliv.

"AgriWatch vil fokusere på strategier, resultater, konkurrencevilkår, udfordringer og mennesker i de mange virksomheder i og omkring dansk landbrug," siger redaktør på AgriWatch Thomas Rønsholdt Mørch.

"Hele agroindustrien har stor betydning for både danske arbejdspladser og for dansk eksport. Men det er også en sektor med mange virksomheder, der er udfordret af tiltagende global konkurrence og af de klimaudfordringer, som landbrugsindustrien spiller en hovedrolle i," siger Thomas Rønsholdt Mørch.

AgriWatch dækker landbrugsindustrien fra en nyetableret redaktion i Aarhus, som i tæt samspil med Watch Mediers øvrige redaktioner i København og vores kontorer på Christiansborg, i Bruxelles og i New York vil følge og dække sektoren tæt.

"Vi er et 100 procent uafhængigt medie, der kommer til at dække virksomhederne i og omkring dansk landbrug fra en businessvinkel. Det tror vi på, at branchen mangler," siger Thomas Rønsholdt Mørch.

AgriWatch er det 12. erhvervsmedie fra Watch Medier, som er ejet af JP/Politikens Hus. Alle medier er abonnementsfinansierede og baseret på uafhængig, kritisk og fair kvalitetsjournalistik med fokus på substansen.

EDC Poul Erik Bech går ind på markedet for landbrugsejendomme

Profil fra Nykredit skal lede ny EDC-afdeling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også