Kommunikationshus sælger ejendom i Hvidovre for 73 mio. kr

Kommunikationshuset Intermail har solgt en ejendom i Hvidovre for 73 mio. kr. Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse kort før børslukning torsdag.
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
AF RITZAU FINANS

Intermail har solgt sin domicilejendom i Hvidovre fra dags dato. Prisen lyder på 73 mio. kr. eksklusive salgsfremmende omkostninger og forsikringer. Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse kort før børslukning torsdag.

Salget, som er et led i en omstrukturering af kapitalstrukturen, medfører en markant nedbringelse af den rentebærende gæld - cirka 60 mio. kr. - en styrkelse af soliditeten og en væsentligt lavere balance.

Den regnskabsmæssige værdi af domicilejendommen nedskrives med yderligere 7,4 mio. kr. i forhold til delårsrapporten for 2017/2018.

Intermail har indgået en lejeaftale for ejendommen for de næste 12 år, som ikke kan opsiges.

Effekterne af ejendomssalget vil være indarbejdet i selskabets årsrapport for 2017/2018, der offentliggøres fredag.

Torsdag lukkede Intermail-aktien 4,7 pct. højere i 19,90 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også