I årene op til finanskrisen blev der stiftet mange nye andelsboligforeninger med risikable swap-lån og opskruede priser. Nogle andelshavere nåede at sælge, inden krisen brød ud, og konsekvenserne af de kreative konstruktioner ramte. En lovændring, som et politisk flertal vedtog i går, betyder, at forældelsesfristen på seks måneder for "krav om tilbagebetaling af erlagt overpris for en andelsbolig" bliver ophævet til fordel for en generel indsigelsesfrist på tre år. Og dette kan føre til flere juridiske slagsmål, skriver Berlingske.

Formålet med ændringen er primært at få bugt med "sorte penge under bordet", men ifølge høringssvar fra Advokatrådet og Danske Advokater er ændringen af forældelsesfristen problematisk, da den også rammer andre målgrupper. Andelsværdien i en forening med renteswaps kan nemlig svinge meget, og dermed risikerer man, at en person, der for to år siden solgte sin andelslejlighed i god tro, pludselig rammes af et tilbagebetalingskrav, fordi praksis har fastslået, at andelskronen skal fastsættes anderledes end på salgstidspunktet.

"Det vil potentielt skabe flere retssager, at man kan gå så langt tilbage i tid, og i hvert fald øge utrygheden for sælgere," siger Søren Nørkær Hansen.

I den nu tidligere andelsforening Duegården, der blev erklæret konkurs i 2016, er der flere eksempler på denne type sager. Her blev lejerne i ejendommen i 2007 tilbudt at blive andelshavere. De fik andelsbeviserne meget billigt, men til gengæld blev boligafgiften sat voldsomt i vejret i forhold til den oprindelige husleje. I løbet af kort tid blev værdien af ejendommen hævet fra 360 mio. kr. til knap 500 mio. kr., og nogle andelshavere så det som en god mulighed for at komme videre med penge i hånden. Men da Duegårdens swap-aftale med Nykredit fik en negativ værdi og konsekvenserne gik op for de nye andelshavere gik de rettens vej i forhold til sælgerne. En del har indgået forlig, men andre kæmper stadig.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)