Stort behov for nye boliger i København

Der er behov for at bygge 73.000 nye boliger frem mod 2025 i hovedstadsområdet for at sikre stabile boligpriser, lyder det fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) på baggrund af analyse.
Foto: Ritzau Scanpix/Lars Krabbe
Foto: Ritzau Scanpix/Lars Krabbe

Frem mod 2025 er der behov for at blive bygget 73.000 flere boliger i hovedstadsområdet, hvis boligpriserne skal holdes stabile.

Det skriver Politiken på baggrund af en analyse, som transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har fået Kuben Management og Copenhagen Economics til at foretage.

Hvis udbuddet af boliger skal svare til den efterspørgsel, der er, så kræver det mindst 7000 nye boliger om året i både København og på Frederiksberg. Og der er tale om både ejer- og lejeboliger, lyder det.

"De seneste år har vi set boligpriser i København, som er steget med op til 55 procent. Og hvis man vil gøre noget ved det, skal vi gøre noget ved den egentlig årsag, nemlig at der ikke er blevet og bliver bygget nok i forhold til efterspørgslen," siger Ole Birk Olesen til Politiken.

Vil reducere stigende boligpriser

I en pressemeddelelse fra ministeriet fremgår det, at det forventede behov for 73.000 flere boliger frem mod 2025 er fordelt på 50.000 boliger i København og 23.000 i forstæderne.

Fastholdes den boligudvikling, der er fundet sted i de sidste ti år, vil det ifølge analysen medføre en fortsat stigning i boligpriserne over det næste kvarte århundrede, der er på niveau med stigningen i de sidste 25 år.

Det svarer ifølge analysen til ca. 5,5 pct. om året.

I 2015 lagde Københavns Kommune en ambition frem om, at der indtil 2027 skulle opføres 3750 flere boliger om året i snit.

Danica bygger luksuslejligheder for knap en halv milliard i Tuborg Havn

Sjællandsk ejendomsinvestor knopskyder til Helsingør

ATP vil omdanne Nordea-hovedsæde til luksushotel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også