Danmarks største private jordbesidder kritiseres for inhabilitet

Advokatfamilie, der kontrollerer formuen efter afdøde byggematador Aage V. Jensen, har i årevis hemmeligholdt yderligere formuer for byggematadorens efterkommere, skriver Berlingske.
Formuen efter afdøde byggematador Aage V. Jensen ser ifølge Berlingske ikke ud til at blive forvaltet i overensstemmelse med god fondsledelse. | Foto: Julie Jessen-Petersen/Polfoto (arkiv)
Formuen efter afdøde byggematador Aage V. Jensen ser ifølge Berlingske ikke ud til at blive forvaltet i overensstemmelse med god fondsledelse. | Foto: Julie Jessen-Petersen/Polfoto (arkiv)

Danmarks største private jordbesidder, Aage V. Jensens Naturfond med hjemsted i Liechtenstein, drives med manglende uafhængighed i bestyrelsen og efterlever dermed ikke reglerne for god fondsledelse, skriver Berlingske.

Det konkrete afsæt er en årtier lang hemmeligholdelse af en familiefond, Aage V. Jensen Family Foundation, der blev stiftet i 1980, men som senere efterkommere ikke er blevet oplyst om, selvom fonden siden da har udbetalt omkring 50 mio. kr.

Bag hemmeligholdelsen af familiefonden har stået advokat Leif Skov og hans familie, der i årevis har gjort det til en væsentlig del af deres levevej at administrere milliarderne i Aage V. Jensens fonde.

Over for Berlingske forklarer Leif Skov, at man efter samråd med Aage V. Jensens børn har valgt ikke at orientere om fonden, men at oldebørn efter stifteren nu også kan søge fonden om penge.

Juraprofessor Rasmus Kristian Feldthusen mener, at familien Skovs dominans i fondene rejser en række spørgsmål:

"Medlemmerne af Skov-familien er i sagens natur ikke uafhængige, hvorfor sammenfaldet af familiemedlemmer i fondene og selskaberne kombineret med dobbeltposter giver anledning til at hæve øjenbrynene. Konstellationen indebærer risici for inhabilitet og for, at der ikke bliver sagt fra eller stillet kritiske spørgsmål på samme måde, som hvis der var tale om en uafhængig person," siger han til Berlingske.

Aage V. Jensen blev i sin tid velhavende på at opføre bl.a. Lyngby Storcenter og Hotel Hvide Hus-kæden. For nylig omtalte EjendomsWatch, at Aage V. Jensen-fondene havde solgt tre ejendomme i Københavnsområdet for omkring 200 mio. kr.

Hemmelig udenlandsk familie køber ejendomme for 200 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også