Ejendomsadvokat hos Kromann Reumert går til Gangsted

Det specialiserede advokatkontor inden for fast ejendom har styrket holdet med tilføjelsen af advokat, der vinker farvel til Kromann Reumert efter flere års ansættelse i det store advokathus, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med ejendomstransaktioner.
Sisse Riis-Hansen er efter ni år hos Kromann Reumert skiftet til Gangsted. | Foto: PR
Sisse Riis-Hansen er efter ni år hos Kromann Reumert skiftet til Gangsted. | Foto: PR

Gangsted Advokatfirma har ansat advokat Sisse Riis-Hansen, der kommer fra en stilling som senioradvokat hos Kromann Reumert.

Det meddeler specialistkontoret med fokus på fast ejendom i en pressemeddelelse.

Med transaktioner, finansieringsret og erhvervslejeret som sine primære ansvarsområder arbejdede Sisse Riis-Hansen i afdelingen for fast ejendom hos Kromann Reumert. Ansættelsen skal styrke Gangsted Advokatfirmas position inden for ejendomstransaktioner.

”I Gangsted ønsker vi at ansætte specialister, som også har en solid kommerciel forståelse af markedet og indsigt i vores kunders forretning. Sisse lever til fulde op til disse kriterier og bliver en meget vigtig medarbejder. Sisse er velfunderet inden for ejendomsretten generelt, og især transaktioner, hvor vi oplever en stor vækst,” udtaler partner Thomas Ulrik i meddelelsen.

Sisse Riis-Hansen begyndte i Kromann Reumert i 2010. Hun var fuldmægtig i virksomheden fra 2012 til 2015, inden hun fik sin bestalling og fortsatte i huset som advokat. Sisse Riis-Hansen nåede at få titel af senioradvokat, der er trinnet over advokat og under director på karrierestigen i Kromann Reumert, inden hun forlod det store advokatkontor.

”Gangsted er inde i en spændende udvikling og har en forretningsfilosofi, som jeg finder utroligt interessant. Jeg glæder mig til at bidrage til udviklingen af Gangsted samt at arbejde for, at Gangsted får en endnu stærkere position inden for ejendomstransaktioner,” lyder det fra Sisse Riis-Hansen.

Gangsted Advokatfirma har 11 advokater under taget på kontoret i centrum af København.

Ejendomsadvokater skruer op for vækstmålene 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også