Ny ejendomspartner hos Kromann Reumert

Advokatfirmaet Kromann Reumert har fundet ny partner internt. Han skal fra nytår styrke teamet inden for fast ejendom.
Advokat Max Jacob Stubkjær Jensen bliver 1. januar partner i Kromann Reumert. | Foto: PR.
Advokat Max Jacob Stubkjær Jensen bliver 1. januar partner i Kromann Reumert. | Foto: PR.

Efter 12 år hos Kromann Reumert tiltræder advokat Max Jacob Stubkjær Jensen 1. januar som partner i firmaet.

Han skal være med til at styrke teamet for fast ejendom, som i dag består af 40 jurister og har kontorer i både København og Aarhus.

"Max har mere end otte års erfaring med rådgivning inden for specialet fast ejendom, hvor han har bistået danske og udenlandske klienter," fortæller partner Jacob Møller i en meddelelse på virksomhedens hjemmeside.

Han understreger, at valget af Max Jacob Stubkjær Jensen er det rigtige match.

"Max har den helt rigtige profil. Han er garant for værdiskabende rådgivning, hvor han kombinerer sin dybe juridiske indsigt med en stærk kommerciel forståelse," lyder det.

Max Jacob Stubkjær Jensen har base på Kromann Reumerts kontor i Aarhus, hvor han har været siden han blev uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet.

I maj måned fik han, sammen med 15 andre advokater, titel af director, men er altså nu rykket et skridt op ad karrierestigen i det store advokathus.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AdvokatWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også