Aarsleff får påtale for tidlig offentliggørelse af informationer

Entreprenørens børsuheld på Nasdaq København får påtale.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU FINANS

Entreprenøren Per Aarsleff får en påtale af Nasdaq København, efter at "visse informationer" fra halvårsregnskabet var tilgængelige via Ritzau Finans, 20 minutter før rapporten var offentliggjort.

Inden offentliggørelsen af regnskabet blev der desuden registreret øget handelsaktivitet og en stigende aktiekurs.

Det skriver Nasdaq København i sin løbende rapport "Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2018".

Per Aarsleff har forklaret fondsbørsen, at selskabet ved en fejl var kommet til at offentliggøre selskabets IR-præsentation på entreprenørens hjemmeside før offentliggørelsen.

Derfor kunne Ritzau Finans fortælle om halvårets resultater, før de var tilgængelige via Nasdaq København.

Per Aarsleff forklarer dog til fondsbørsen, at IR-præsentationen ikke indeholdt intern viden.

"Idet halvårsresultatet var som forventet, og at der ikke blev ændret på forventningerne til helårsresultatet," skriver Nasdaq København.

Nasdaq er enig i, at der ikke var tale om intern viden, men påpeger, at alle markedsdeltagere ikke havde lige adgang til oplysningerne i halvårsrapporten.

Og det får entreprenøren en påtale for.

Da den omtalte IR-præsentation og halvårsregnskabet blev offentliggjort i maj, forklarede Per Aarsleffs administrerende direktør, Ebbe Malte Iversen, at der var sket en fejl. Men udover det ønskede han ikke at sige meget mere om sagen.

"Jeg vil helst ikke sige så meget om det. Men vi har lavet en fejl, og det taler vi med børsen om," sagde han dengang til Ritzau Finans.

Aarsleff indgår kontrakt til 3 mia. kr. med Danica

Aarsleffs ordrebog sætter rekord med over 10 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også