Domstole skærer igennem i strid om varmeregnskaber i ejendomme

Udlejere af fast ejendom i Danmark kan drage et lettelsens suk. Baggrunden er en netop afsagt dom ved Østre Landsret, der slår fast, at et varmeregnskab i en ejendom gerne må basere sig på et anslået forbrug frem for præcise målerdata.
Det skriver advokat i Bech-Bruun Martin Sohn i en klumme, som EjendomsWatch bringer onsdag.
Alternativet til afgørelsen havde været, at lejere kunne kræve deres aconto-betalinger for varme retur med den konsekvens, at man kan bo uden at betale varme, påpeger han.
"Var Østre Landsret kommet frem til det modsatte resultat ville det efterlade branchen uden alternativer til at kompensere for eksempelvis defekte eller endda bevidst ødelagte målere, hvormed lejer i realiteten kunne opnå et gratis varmeforbrug på grund af forhold, som udlejer ikke er herre over," skriver advokaten.
Hele klummen kan læses her.