NCC trækker sig fra at byde på milliardbyggeri

Entreprenørselskaberne NCC og Bravida trækker sig fra at byde på entreprise på Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH).
Nyt Odense Universitetshospital.
Nyt Odense Universitetshospital.

NCC og Bravida trækker sig fra konkurrencen om at vinde entreprisen på Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH) - et byggeri til en samlet værdi af 1,6 mia. kr.

Det sker efter den første dialogrunde med totalentreprenørerne, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Efter NCC/Bravida-konsortiet har trukket sig mandag, forsætter Region Syddanmark dialogen med de tre øvrige totalentreprenører, som stadig er med i udbuddet. Det er JV CMB/Itinera, We Care med MT Højgaard og 5E Byg A/S, lyder det.

"Vi er rigtig ærgerlige over, at NCC/Bravida vælger at trække sig, da det oplagt betyder mindre konkurrence. Vi ser frem til en god og konstruktiv snak med de resterende ansøgere," udtaler Karsten Uno Petersen (S), som er formand for Region Syddanmarks anlægs- og innovationsudvalg.

Udbuddet omhandler ikke opførelsen af hele Nyt OUH, men fire klyngeområder, som skal opføres på grunden.

Klyngerne kommer til at rumme forskellige højt specialiserede funktioner, ambulatorier, kontorer og undervisningslokaler. De fire klynger udgør samlet ca. 93.000 kvm, hvilket svarer til ca. en tredjedel af hele byggeriet, og er vurderet til at komme til at koste ca. 1,6 mia. kr.

JV CMB/Itinera og We Care er prækvalificeret til at byde på alle fire klynger, mens 5 E Byg A/S er prækvalificeret til at byde på to af delprojekterne, fremgår det af meddelelsen.

"Vi håber ikke, at vi kommer i den situation, at flere af ansøgerne trækker sig. Men hvis det sker, er vi berettiget til og forventer at forsætte dialogen med den eller de resterende ansøgere. Vi har ingen grund til at tro, at konkurrencesituationen bliver forbedret ved at annullere udbuddet og genudbyde opgaven. Afhængig af hvordan konkurrencesituationen udvikler sig, vil vi have fokus på at sikre, at klyngekontrakterne bliver indgået til konkurrencedygtige priser," lyder det videre fra Karsten Uno Petersen.

Dialogen mellem regionen og de tre resterende konsortier vil foregår frem til maj 2018, og i september vil regionsrådet vælge den eller de totalentreprenører, der skal bygge de fire klynger.

Regionen kalder byggeriet for et af de største sygehusbyggerier i Danmark.

Bravida lander ordre til over 100 millioner på nyt hospital

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også