Comwell vil udvide Aarhus-hotel med 198 værelser og sky-bar

En ny bygning med 11.000 ekstra kvadratmeter er det planen, at hotellet Comwell Aarhus skal udvides med. Planerne er sendt til godkendelse hos Aarhus Kommune.
Comwell Aarhus. | Foto: Ritzau Scanpix/Tobias Nicolai
Comwell Aarhus. | Foto: Ritzau Scanpix/Tobias Nicolai

Hotelkæden Comwell Hotels vil udvide sit hotel i Aarhus – Aarhus City Tower – med en tilbygning, oplyser Comwell.

Den nye bygning kommer til at stå i forlængelse af det nuværende hotel og vil være på 15 etager fordelt på 11.000 kvm og med 198 værelser samt en sky bar på toppen. Selve bygningen kommer til at være formet som en trekant med runde hjørner, fremgår det.

Foran bygningen skal der bygges en plads, som vil forbinde Centralværkstedet og det nye boligområde ved Frederiks Plads, samt en gangbro over banelegemet, som skal forbinde hotellet med det centrale Aarhus.

"Vi er meget glade for den måde, vi er blevet modtaget på i Aarhus, siden vi åbnede Comwell Aarhus i 2014. Vi har gennem hele forløbet haft et fantastisk samarbejde med ejendommens ejer, familien Lorenzen, der også har givet os tilsagn på, at ville stå bag opførelsen af udvidelsen," udtaler koncernchef for Comwell Hotels, Peter Schelde.

Den omtalte familie Lorenzen ejer grunden og ejendommen igennem selskabet I/S Lorenzen Ejendomme, som er ejet af Anette Lykke Lorenzen og Susanne Puk Lorenzen. Den offentlige ejendomsvurdering lød i sommeren 2017 på samlet 240 mio. kr.

Indtil videre er forslaget om udvidelsen af hotellet sendt til Aarhus Kommune, hvor det skal godkendes, oplyser Comwell Hotels.

Comwells overskud vokser

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også