EjendomsWatch

MT Højgaard skærer 160 stillinger i Danmark

MT Højgaard har i dag afskediget 100 funktionærer og nedlagt 60 stillinger i den danske del af forretningen, oplyser selskabet. Årsagen er tre tabte ordrer.

Torben Biilmann, adm. koncerndirektør MT Højgaard. | Foto: PR

(Artikel opdateret 30. januar kl. 10.25 med regnskabstal fra MT Højgaards seneste kvartalsregnskab.)

Entreprenørkoncernen MT Højgaard har tirsdag afskediget 100 funktionærer og nedlagt 60 stillinger i Danmark, oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Forklaringen er tre konkrete ordrer, som man har mistet, og derfor har koncernen været nødsaget til at tilpasse sin kapacitet og omkostninger den nuværende ordrebeholdning samt de forventede opgaver i 2018, lyder det.

"Vi havde gearet organisationen til et højere aktivitetsniveau end det, vi nu forventer at få i 2018. Derfor har vi overskydende kapacitet, og det gør vi op med for at sikre lønsomheden. Vi er kede af at skulle sige farvel til en række kompetente og engagerede kollegaer og støtter dem med at komme godt videre i deres karriere," udtaler adm. koncerndirektør i MT Højgaard, Torben Biilmann, i meddelelsen.

Kapacitetstilpasningen påvirker ikke resultatet for 2017. Koncernen fastholder forventningerne til driftsresultatet uændret på en omsætning lidt højere end tidligere forventet.

Det seneste regnskab, som er for tredje kvartal af 2017, viste, at udgifterne til særlige poster var firedoblet i løbet af årets første ni måneder. Regnskabet viste også, at koncernens soliditet var begyndt at se noget anstrengt ud. Ultimo september havde entreprenørselskabet en soliditetsgrad på 21,9 pct., hvilket var under de langsigtede finansielle mål på 30-35 pct.

"Særlige poster forventes at udgøre i niveauet minus 125 mio. kr. i 2017 mod de tidligere udmeldte forventninger om særlige poster i niveauet minus 25 mio. kr.," skrev MT Højgaard om udviklingen i tredje kvartal i en pressemeddelelse.

Driftsresultat før særlige poster blev dog løftet i tredje kvartal til 65 mio. kr. mod et tab på 4 mio. kr. i samme periode året før. Selskabet fik dog et tab på 57 mio. kr. på bundlinjen mod et tab på 4 mio. kr. året før.

Det fulde regnskab for 2017 og forventninger til 2018 vil blive offentliggjort i koncernens årsrapport 22. februar 2018.

MT Højgaard har kurs mod nyt underskud i 2017

Mere fra EjendomsWatch

Verdensomspændende hotelbrand finder vej til Odense

Som led i en samarbejdsaftale med en af verdens største hotelvirksomheder bliver Dolce by Wyndham-brandet lagt ned over Comwell H.C. Andersen Odense, der dermed følger i kølvandet på søsterhotellerne i København og Aarhus. Aftalen kan ifølge koncernchef lokke "endnu flere internationale turister til Odense og Fyn."

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier